Dansk Biografisk Leksikon

Hans Bagger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hans Bagger, 23.8.1646-30.8.1693, biskop. 1656 blev Hans Bagger sat i latinskolen i Lund, og 1663 sendte faderen ham efter opfordring af biskop P.P. Vinstrup i Lund til universitetet i Greifswald der dengang hørte under den svenske krone. Efter et halvt års forløb rejste han til Rostock hvor han fortsatte sine studier under teologerne Varenius og Qvistorp, og 1664 rejste han til Kbh. hvor han blev bakkalaur. Her synes han at have været særlig begunstiget, antagelig fordi han havde en god støtte i sit søskendebarn, professor H. Wandal der fik ham gjort til dekan på kommunitetet og alumne på Valkendorfs kollegium. Med rejseunderstøttelse fra universitetet drog han derpå 1666 til Wittenberg hvor den lærde teolog A. Calovius tog ham i sit hus. 1667 var han i Leipzig.

Han havde lagt planen til en længere studierejse da faderen kaldte ham hjem til indvielsen af det skånske universitet 1668. Han kom dog først 1670 tilbage til Lund hvor han s.å. tog magistergraden. Han blev af den svenske regering kaldet til professor philosophiae og konrektor ved katedralskolen dér, men søgte så hurtigt som muligt at frigøre sig for denne virksomhed, og da der 1672 sendtes et svensk gesandtskab til England fik han tilladelse til at følge med for at studere de orientalske sprog i Oxford og Cambridge. N.å. fik han befaling til at vende tilbage og optage sin embedsgerning. Han kom imidlertid først hjem 1674 efter et længere ophold i Holland, men allerede 14.4. s.å. blev han af universitetet kaldet til sognepræst ved Frue k. i Kbh. samt blev provst for Sokkelund herred.

Ved sit ægteskab med Margrethe Schumacher, Griffenfelds søster, blev han nu svoger til Danmarks dengang mest formående mand hvem han skylder sin sidste mærkelige forfremmelse idet han 1675 kun 29 år gammel blev udnævnt til biskop Wandals efterfølger. Efter at være blevet kreeret til dr.theol. ordineredes han 27.6. i Frue k.

Hidtil havde Hans Bagger haft en mærkelig medbør. Fra nu af blæste koldere vinde imod ham. Satiren skånede ham heller ikke, uvilje og misundelse fra gejstlighedens side hæmmede hans virksomhed, og før end hans første embedsår var udløbet blev Griffenfeld styrtet. Hans Baggers styrke lå hverken i fremragende lærdom eller ved veltalenhed, men han var i besiddelse af en sjælden administrativ dygtighed, og til en sådan stilledes der netop særlige krav på en tid da der på kirkens område fremkom en række forslag til administrationens omordning. Han deltog således bl. a. i den sidste revision af Danske Lovs2. bog. Hans navn er dog især knyttet til det forbedrede kirkeritual der udkom 1686, og 27.3. s.å. udgik forordningen om ophævelsen af de mange enkelte bededage der samledes i den almindelige bededag på 4. fredag efter påske. I denne forandring havde Hans Bagger en væsentlig del, og han udarbejdede selv bede-dagsbønnen der er et smukt vidnesbyrd om hans evne til at tale menigheden til i et jævnt og enfoldigt sprog.

1688 udgav han en alterbog der skulle tjene som håndbog for præsterne. Fortalen hvormed han indledede den indeholder et udførligt forsvar for den kirkelige ritus. Den blev oversat til engelsk og vandt anerkendelse i udlandet. Han forberedte desuden udgivelsen af en forklaring til Luthers lille katekismus til vejledning for præster og skolelærere, men døden afbrød dette arbejde.

Hans Bagger står som ordfører for en tid hvis særkende var religiøs ufordragelighed, og hans nidkærhed for den lutherske ortodoksi drev ham ofte til yderligheder særlig over for de reformerte som regeringen indrømmede en begrænset religionsfrihed, dels fordi de var dronning Charlotte Amalies trosfæller og dels af statsøkonomiske hensyn. Også katolikkernes forsøg på at vinde indgang mødte alvorlig modstand fra hans side og fremkaldte en brevveksling mellem ham og kardinal Albani, den senere pave Clemens XI. Den førtes dog med stor humanitet fra begge sider og fortsattes igennem en længere årrække. Med al sin luthersk-ortodokse rettroenhed var Hans Bagger tillige både i sit syn på kirkens ritus og i sin prædikenform en typisk repræsentant for den fra England (særlig Cambridge) påvirkede højkirkelige retning der betød en fornyelse i datidens danske kirkeliv. Med sin 2. hustru fik Hans Bagger Ebberødgård.

Familie

Hans Bagger blev født i Lund, døde i Kbh., og blev begravet sst. (Frue k.).

Forældre: rektor, siden professor i Lund, mag. Ole Bagger (1607–77, gift 2. gang med Bente Jensdatter Jahn, død 1718, hun gift 2. gang med sognepræst i Helsingør, Just Valentin Stemann, 1629–89) og Marie Lauridsdatter (død 1650). Gift 1. gang 18.11.1674 i Kbh. (Frue) med Margrethe Schumacher, født 20.8.1648, død 1.6.1690 i Kbh., begr. sst. (Frue) (gift 1. gang 1668 med sognepræst ved Frue k. i Kbh. mag. Jacob Faber, 1622–74), d. af vinhandler og stadskaptajn Jochum Schumacher (1604–50) og Maria Motzfeld (1613–93). Gift 2. gang 30.4.1691 med Søster Svane, døbt 14.2.1658 i Kbh. (Frue), begr. 6.11.1730 i Nicolai k. i Kbh. (gift 1. gang 1673 med kgl. råd og sekretær Gerhard Schröder, 1645–77; gift 2. gang 1681 med kancelliråd Christian Albrecht Walter, ca. 1654–87), d. af ærkebiskop Hans S. (1606–68) og Marie Fuiren (1624–93). – Far til Christian Bagger.

Ikonografi

Lille relief af Cavalier fra 1690'erne (Fr.borg). Mal. af G. Saleman, brændt 1859, gengivet i stik af John Smith, London, kopieret af J. Haas, 1761, i træsnit 1855 efter tegn. af Carl Bloch og i en tegn. af Constantin Hansen (Kgl. bibl.). Mal., kopieret efter Salemans original (?) (Roskilde domk., ophængt 1753).

Bibliografi

H. B. i Kirkehist. saml. 4.r.II, 1891–93 144–46; VI, 1899–1901 505. – Th. Hauch-Fausbøll: Patriciske slægter III, 1915 251 f. – Univ.s ligprogr. over H. B., 1693. D. G. Zwergius: Det siellandske clerisie, 1754 I 308–45. Jens Moller i Nyt theol. bibl. XVI, 1830 133–213. G. L. Baden i Archiv f. psychologie m. m., udg. N. C. Øst, IV, 1825 345–66. O. Wolff: Journal for politik m. m. III, 1812 258–60 262–70. A. Halling: Meine Vorfahren II, 1905 169–83. Holger Fr. Rørdam i Kirkehist. saml. 3.r.III, 1881–82 146–69. P. Severinsen sst. 5.r.V, 1909–11 206f. Erik Norman Svendsen sst. 7.r.VI, 1965–68

348–52 354 361 366 370. V. A. Secher og Chr. Stöchel: Forarbejderne til Kr. Vs danske lov II, 1893–94 435–37. Erik Sønderholm: Jacob Worm, 1971 112–14.

Læs også om Hans Bagger i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Hans Bagger
Hans Bagger
1646-1693, dansk biskop. Efter studierejser i udland ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Wittenberg
by ved Elben i den tyske delstat Sachsen-Anha ...Artikel i Den Store Danske
Leipzig
største by i den tyske delstat Sachsen; 539.3 ...Artikel i Den Store Danske
sognepræst
i folkekirken en fastansat præst, der betjener et el ...Artikel i Den Store Danske
Rostock
by ved floden Warnow i den tyske delstat Mecklen ...Artikel i Den Store Danske
Oxford
by i det sydlige England 80 km NV for London ved ...Artikel i Den Store Danske
Greifswald
by i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern 85 ...Artikel i Den Store Danske
Albani
romersk adelsfamilie, der talte pave Clemens 11. ...Artikel i Den Store Danske
katekismus
(afledt af lat. catechizare , af gr. katechizein ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
BjKorn
17/07/2011
  • Læst 453 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki