Dansk Biografisk Leksikon

Hans Mogensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hans Mogensen,  1524-30.11.1595, biskop, oversætter. Født i Kbh, død i Trondhjem. M. immatrikuleredes 1544 ved universitetet og tog n.å. baccalaureusgraden. Efter studieophold i Tyskland og Frankrig kreeredes han 1558 til magister og blev s.å. professor pædagogicus ved universitetet. N.å. overtog han professoratet i græsk; 1566 fik han sæde i konsistorium og blev dekan for det filosofiske fakultet, men kaldtes n.å. til sognepræst i Stege hvorfra han 1574 forflyttedes til Lyngby-Gennerup-Gødelev i Skåne. 1578 udnævntes han til succederende medhjælper for biskop Hans Gaas i Trondhjem men denne var for længst død da M. n.å. nåede sit bestemmelsessted, så han måtte overtage bispeembedet som åbenbart har oversteget både hans legemlige og åndelige kræfter. Heller ikke som professor har han gjort sig stærkt gældende; hans betydning ligger i den oversættervirksomhed han udfoldede i sine præsteår. Han fordanskede bl.a. De tolff Patriarchers Testamenter, 1580 som oplevede flere udgaver; den dertil knyttede Assenaths (Josephs) Historia optryktes særskilt som folkebog lige til 1700-tallets slutning. M.s hovedværk er oversættelsen af Philippe de Commines' franske memoirer om Ludvig XI og Karl VIII, et arbejde han påtog sig på foranledning af Bjørn Andersen Bjørn, og som afsluttedes 1574. Det blev gennemset og forsynet med fortale (1605) af Arild Huitfeldt, men er først udgivet i nyere tid af Poul Nørlund og Kr. Sandfeld (I-III, 1913-19). Oversættelsen er omhyggeligt gennemarbejdet af M. som har været i besiddelse af gode sprogkundskaber og tillige forstået at stille sig så frit over for originalen at stilen får personligt udtryk og kraft. Som prosaværk indtager værket en rang på linje med A. S. Vedels Saxo og Peder Claussøns Snorre.

Familie

gift Boel Eriksdatter, død efter 1595.

Bibliografi

H. F. Rørdam: Kbh.s univ.s hist. II, 1869-72 502-07; III, 1873-77. A. C. Bang: Den norske kirkes hist., Kria. 1895. Indledn. og kommentarer til H. M.s overs, af Philippe de Commines memoirer, ved Poul Nørlund og Kr. Sandfeld I-III, 1913-19. Danske folkebøger I, 1915 III IX 231-40; XIII, 1936 139 229.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
konsistorium
øverste styrende organ ved et universitet . Ved ...Artikel i Den Store Danske
sognepræst
i folkekirken en fastansat præst, der betjener et el ...Artikel i Den Store Danske
Skåne
det sydligste landskab i Sverige. Med sammenlægn ...Artikel i Den Store Danske
Nørlund
hovedgård ved Rold Skov 16 km nord for Hobro ...Artikel i Den Store Danske
Arild Huitfeldt
1546-1609, dansk historiker. Huitfeldt udsend ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
RPaulli
18/07/2011
  • Læst 364 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki