Dansk Biografisk Leksikon

Hans Poulsen Resen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Poulsen Resen,  2.2.1561-14.9.1638, biskop, teolog. Født i Resen, Skodborg hrd, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). R.s hjemstavn, et sogn hvori medlemmer af hans slægt i henved 200 år, mand efter mand, røgtede præstekaldet, var en af de fjerneste afkroge i datidens Danmark. – R. gik først i skole i Holstebro, siden i Ribe hvor han var nær knyttet til den udmærkede rektor, senere biskop Peder Hegelund. Derpå kom han 1579 til Viborg hvor katedralskolen just oplevede en blomstringsperiode under den humanistisk sindede rektor Jacob Holm, siden biskop i Aalborg, og fra Viborg blev R. student 1581. Under et par års studieophold i Kbh. gjorde han sig fortrolig med tidens herskende skoleteologi af filippistisk art indtil han 1583 blev hører ved sin gamle skole i Viborg, men allerede 1584 blev han af sin velynder kansler Niels Kaas beskikket til at være hovmester for den purunge Frederik Rosenkrantz. Med denne færdedes han nu i syv år i træk på rejser i udlandet. Først opholdt de sig to år i Rostock hvor de havde deres bolig hos den fredselskende, melanchthonisk prægede teolog Lucas Bacmeister. Det rige studieliv som kendetegnede Rostock har på mange måder haft betydning for R. Specielt kan nævnes at han studerede græsk under den fremragende græcist Johs. Posselius.

Efter et kort ophold i hjemmet drog R. 1586 med sin discipel til Wittenberg hvor kryptocalvinismen igen var fremherskende. Som hans endnu bevarede stambog (Philotheca) viser havde han god lejlighed til at stifte bekendtskab med en lang række af samtidens mærkelige personligheder, således med flere italienere, deriblandt Giordano Bruno samt brødrene Alberico og Scipio Gentile. 1588 tog R. magistergraden i Wittenberg som den øverste af ikke mindre end 38 kandiater. Jævnlig gæstede R. og Fr. Rosenkrantz i disse år andre tyske byer. Det blev ikke mindst tilfældet 1589 da de drog sydpå mod Italien. I dette land gjorde de især lange studieophold i Padova, men besøgte også Siena, Rom, Sicilien og Malta. På hjemrejsen opholdt de sig i Schweiz – var bl.a. en god måneds tid i Geneve -hvor R. næppe, som det ellers senere blev sagt, har tilegnet sig sympatier i kalvinsk retning. Efter at være kommet til Danmark blev R. 1591 ved Niels Kaas' indflydelse ansat ved Kbh.s universitet, tilmed i den højeste stilling i.det filosofiske fakultet som professor i dialektik og teologisk vikar for Sjællands biskop når denne var fraværende på visitatsrejser. 1592–94 var han tillige universitetets notar, og 1594 blev han dekan i sit fakultet. Tidligt viste han sig som en hård forhandler og i sin øvrige virksomhed som en i høj grad arbejdsom akademisk lærer. Som vidnesbyrd herom foreligger dels en rækker disputatser, dels en senere udgivet helhedsfremstilling af logikken Parva Logica, 1605, i sin art den første i Danmark. I filosofisk henseende viderefører R. Den aristotelisk-melanchthonianske tradition og er på ingen måde nyskabende. – Ved professor Hans Slangerups død kaldte kansleren 1597 R. til 2. professor i teologi. Samme år disputerede han for den teologiske doktorgrad med 57 teser om de gode gerninger, forfattet af rektor og 1. teologiske professor Jørgen Dybvad. I de følgende år lykkedes det ham med kansleren og Chr. IV i ryggen at opbygge en stærk personlig magtstilling. Herunder støttede han sig på den ene side til den hævdvunde filippistiske tradition herhjemme – og på den anden side gik han med støtte i den mystiske tradition ind for en teologi som fuldstændig udelukkede den menneskelige fornuft. Hans hovedmodstandere blev derved de teologer som mere eller mindre tydeligt accepterede at fornuften havde sin plads også i trossager. Selvfølgelig kunne R. påberåbe sig Luther, hvad han gerne gjorde, men det er misvisende at tale om hans "strenge lutherdom" som det ofte er sket.

Iøvrigt har hans teologiske irrationalisme også en klar politisk baggrund: det var i den stadig stærkere centralmagts interesse at der blev sat en stopper for folks forsøg på at tænke selv. Og her bød R. sig til. Selv hans forskellige akademiske tesesamlinger er på deres vis mønstergyldige gennem deres uforståelighed. – R. blev valgt til rektor to gange og interesserede sig for universitetsbiblioteket. Da han i 1606 havde været med kongen i England tog han en mængde værdifulde håndskrifter med hjem og overgav dem til universitetsbiblioteket. Hans vigtigste indsats i disse år blev dog reformen af de latinske skoler og den nye bibeloversættelse.

Sammen med forlæggeren Hans Aalborg og den kongelige møntmester Nikolaj Svabe skaffede R. sig privilegium på en ny bibel i oktav-format. Til den ende oversatte han ene mand både Det gamle og Det ny testamente fra grundsprogene. 1607 kunne han udsende sin oversættelse som søger at holde sig meget nøje til originalerne -hvad der naturligvis går ud over læseligheden og mundretheden. 1604 deltog R. i en reform af det danske latinskolevæsen som truedes af konkurrencen fra jesuiterskolerne i Østersøområdet der også tiltrak mange danske elever. R. udarbejdede en Tabella scholastica med tilhørende Admonitiones der viser hvordan han arbejder på et traditionelt melanchthoniansk grundlag, men dog også tager hensyn til visse ramistiske ideer, bl.a. ved at fremme sprogene og realfagene. Han skrev selv et helt system af skolebøger i en række fag (geometri, aritmetik, latinsk grammatik, logik og retorik). – I debatten om eksorcismen 1606–07 viste han sin politisk betonede trofasthed mod traditionen da han mod sine kolleger og mod bisperne fik gennemtrumfet at eksorcismen eller djævleuddrivelsen blev fastholdt ved barnedåben. Og i de nærmestfølgende år vinder han det ene slag med kryptocalvinisterne herhjemme efter det andet. I tur og orden fældede han Jørgen Dybvad hvis professorat han overtog, hebraisk-professoren Ivar Stub, præsten ved Sankt Nikolai i Kbh. Oluf Jensen Kock, dennes ven mag. Niels Mikkelsen Aalborg og senere den fynske biskop Hans Knudsen Vejle og Jørgen Dybvads søn Christoffer. Undervejs kom han dog også selv i knibe. Nogle disputatser om treenigheden og om kristologiske emner vakte stor harme blandt teologerne som fandt at R. ved sin meget stærke fremhævning af Kristi guddommelighed afveg både fra ordinansen og den augsburgske bekendelse. Ovennævnte Oluf Jensen Kock var en af dem der offentligt angreb ham. Imidlertid havde R. som nævnt kongen på sin side, og Kock måtte trække det korteste strå: han blev landsforvist. Men R. måtte dog afgive en redegørelse for sine synspunkter, og først efter lange forhandlinger blev den godkendt af professorer og bisper 1614. Ovenikøbet måtte R. love at han for fremtiden skulle følge traditionen samt udtrykke sig forståeligt.

Da R. 1615 udnævntes til biskop over Sjællands stift begyndte en periode hvor "pønitensen" eller bodsfromheden blev sat i højsædet. Det kan fx ses i hans latinske litaniprædikener som er en slags modeller for prædikener på bededagene, udgivet til vejledning for landets præster. R.s forfattervirksomhed var i det hele også i hans bispetid meget omfattende, men han vandt ikke i stilistisk lethed, om end visse af hans ligprædikener og andre rent opbyggelige skrifter i al deres knortethed tydeligt nok bærer præg af en karakterfuld personlighed der virkelig havde noget på hjerte. Af hans lærde forfatterskab fra denne periode må især nævnes hans indgående kampskrifter mod den berømte kalvinske teolog Johannes Piscator i Herborn De gratia universali I-V, 1615–20 hvori R. leverede et forsvar for Niels Hemmingsens melanchthonianske lære om den almindelige nåde; endvidere De locis communibus theologicis Phil. Melanch.. 1620 der forsøger at give en skildring af den filippistiske teologis udviklingsgang og stærkt understreger Melanchthons betydning som lærefader. R.s tidligere så fremtrædende tilbøjelighed til teologisk spekulation mærkes næsten ikke efter 1615, derimod gav han stadig udtryk for sympati med visse formér af mystikken. For øvrigt faldt R.s virksomhed i denne periode først og fremmest på det praktiskkirkelige område. I sit eget stift optrådte han som en nidkær og meget myndig tilsynsmand. Med stor strenghed gik han til værks over for drikfældige og uduelige præster, og han arbejdede med kraft på at hæve den moralske tilstand i menighederne bl.a. gennem kirketugt. Fremfor alt var han interesseret i at gennemføre en bedre almueundervisning på grundlag af Luthers lille katekisme som han betragtede som det mest fuldkomne udtryk for kristendommen, og hvoraf han har udgivet flere udgaver med forklaringer (1608, 1616, 1626, 1627). Skønt R. i almindelighed ikke kendetegnes ved nogen forhåbningsfuld stemning over for tidens udvikling i denne "gamle, onde og arrige verden" udtalte han oftere i sine ældre år at den ihærdigt gennemførte katekismeundervisning, det store bodemiddel mod alle tidens brøst, ikke var forblevet virkningsløs. Betydningsfuldt var det også at han i sit eget stift ca. 1627 indførte en konfirmationshandling efter oldkirkeligt forbillede ved hvilken de unge, "katekumenerne", indviedes under håndspålæggelse og menighedens forbøn. Sine tanker om kirke- og fromhedslivets udformning har R. især fremstillet i D. Morten Luthers Udle Catechismi oc Børne-Lærdoms Visitatz, 1627, 1628 og Instructio executionis catecheticce, 1636 samt i talrige forskrifter ved landemoderne. Som et hovedhjælpemiddel i sin stiftsstyrelse anså han nemlig synodalinstitutionen som han straks ved sin tiltrædelse reorganiserede og utrætteligt holdt i live hele sin bispetid igennem. Som Sjællands biskop kom han i øvrigt ofte til at øve indflydelse på den almenkirkelige administration og lovgivning, ligesom han både i kraft af sin personlighed og sin stilling virkede som en slags overbiskop over begge riger.

Til sin død var R. tillige professor ved universitetet, og indtil ca. 1630 indtog han også her en indflydelsesrig stilling. I de senere år gled han dog noget i baggrunden, og Jesper Brochmand blev nu den ledende ånd i fakultetet, således også i de Rosenkrantzske stridigheder. 1617–18 og 1626–27 var R. på ny rector magnificus, men undslog sig femte gang 1635. Også for det lærde skolevæsen bevarede han sin gamle interesse. Ganske vist viste det sig under de langvarige forhandlinger om J. D. Jersins efter nye metoder udarbejdede lærebøger, at han nu var en modstander af reformbevægelser og også her ville blive stående ved det traditionelle (Philipp Melanchthon), men i praksis var han skolerne en god mand. Han sørgede således med omhu for at skolerne i Sjællands stift forsynedes med dygtige rektorer, han fik oprettet stillinger som konrektorer, og han er uden tvivl forfatter til et latinsk skrift Pro scholis puerorum der giver regler for ordningen af skolernes indre forhold. Glemmes må det heller ikke at han af egne midler skænkede betydelige kapitaler til skoler. Særlig synes Herlufsholm at have haft hans hjerte. Denne stiftelse betænkte han med 1000 rdl., desuden Vor Frue skole i Kbh. med 2300 rdl. og Holstebro skole med 200 rdl. Endvidere forøgede han Peder Jensen Winstrups rejsestipendium for teologisk studerende med 1000 rdl. og gav andre 1000 rdl. til fattige i Vartov.

Efter eget ønske blev R. stedt til hvile i Peder Palladius' grav i Vor Frue kirke. Dette var ikke blot et udtryk for hans personlige sympati for den første evangeliske biskop i Danmark, men tillige et rigtigt valgt symbol på hans egen stilling. Med rette følte han sig efter 1615 som den der fortsatte traditionen fra reformationens dage, som repræsentant for den melanchthonisk-lutherske forståelse af trosindhold og kirkeliv som var nedfældet hos P. Palladius og i kirkeordinansen. R. havde i flere henseender måttet kæmpe med hård modvind for at vinde frem, og blandt sine bitre modstandere havde han måttet tælle ikke få af tidens bedste mænd. Da han havde sejret forstummede næsten al kritik, og samtiden talte ofte med en egen tone af ærefrygt om "hin store Resen" (magnus ille Resenius). Efterslægten kan for så vidt tiltræde denne dom. Er det end let nok at få øje på hans svagheder: hans utålsomhed, herskelyst, ubøjelige hårdhed over for modstandere, mangel på frodighed og ynde som forfatter og menneske, så aftvinger på den anden side hans lærdom, ukuelige arbejdskraft og jernvilje beundring.

Familie

Forældre: sognepræst Poul Hansen (ca. 1532–1600, gift 2. gang 1579 med Karine Jørgensdatter) og Johanne Bertelsdatter (død 1578). Gift 1. gang 14.7.1594 i Kbh. med Barbara Andersdatter, født 8.3.1568 i Roskilde, død 29.10.1601 sst. (gift 1. gang med kannik i Roskilde Hans Lauridsen, død 1592), d. af professor, dr.teol. Anders Lauridsen (1528–89) og Anne Pedersdatter (død 1586). Gift 2. gang 12.11.1615 i Kbh. med Anna Eisenberg, født 15.5.1575 i Kbh., død 27.5.1646 sst. (gift 1. gang 1599 med biskop, dr.teol. Peder Jensen Winstrup, 1549–1614), d. af kgl. sekretær, senere provst i Roskilde kapitel Elias E. (1534–90) og Thale Holste (ca. 1538–1612). – Far til Hans Hansen R.

Ikonografi

Lilje stik, formentlig af A. Haelwegh. På grundlag af stikket mal. før 1753 (Roskilde domk.), stik af J. Haas 1761, træsnit 1862 og 1902, på litografisk mindeblad for univ.jubilæet 1879 samt mal. (Fr.borg, dep. i palæet i Roskilde). – Mindetavle 1639 (Herlufsholm k.).

Bibliografi

Bj. Kornerup: Biskop H. R. P. I–II. 1928–68. Samme i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933–35 297–304. V. E. Brummer sst. 534–47. Bj. Kornerup sst. II, 1936–38 33–83 680–87 og 7.r.II, 1954–56 fl.st. Den danske bibels hist., 1950 96–147. Vello Helk: Laurentius Nicolai Norvegus S. J., 1966. Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980.

Læs også om Hans Poulsen Resen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Hans Poulsen Resen
Hans Poulsen Resen
1561-1638, dansk teolog. Han blev student 1581, s ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
aristotelisk
(efter den græske filosof Aristoteles (384-322 ...Artikel i Den Store Danske
Siena
  mellemitaliensk by 50 km syd for Firenze m ...Artikel i Den Store Danske
Rostock
by ved floden Warnow i den tyske delstat Mecklen ...Artikel i Den Store Danske
Wittenberg
by ved Elben i den tyske delstat Sachsen-Anha ...Artikel i Den Store Danske
Aalborg
by i Nordjylland; 109.092 indb. (2014). Aalbo ...Artikel i Den Store Danske
Peder Palladius
1503-1560, dansk luthersk teolog; bror til Niels ...Artikel i Den Store Danske
humanistisk
vedr. humanisme; vedr. humaniora. ...Artikel i Den Store Danske
Giordano Bruno
1548-17.2.1600, italiensk humanist og filosof ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
JG-M
18/07/2011
BjKorn
18/07/2011
  • Læst 684 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki