Helge Skov

Helge Skov,  19.12.1921-25.11.1991, biskop. Født på Grundtvigs højskole, Kgs. Lyngby. S. blev student (Odense katedralskole) 1942, teologisk kandidat fra Århus univ. 1949, var lærer ved Køng højskole 1944–50, sognepræst i Svenstrup 1950, valgmenighedspræst og højskolelærer i Askov 1957–69, sognepræst i Skodborg 1969–71, forstander for Askov højskole 1971–80. 1980 blev han biskop over Ribe stift. S. voksede op på en højskole præget af at forældrene følte sig hjemme i den grundtvigianisme som Valdemar Brücker og Morten Pontoppidan var talerør for. Det faldt naturligt for S. til teologisk embedseksamen at skrive specialeopgave om Valdemar Brücker – ikke for at følge familietraditionen, men fordi S. helt kunne gå ind for Brückers frisindede holdning til kirkelige og kulturelle problemer. – S. blev sognepræst på Als. Han blev snart kendt som en yderst selvstændig prædikant. Da Askov valgmenighed søgte ny præst efter at Henrik Dons Christensen var blevet biskop i Ribe opfordrede valgmenigheden S. til at overtage stillingen i Askov. Den var knyttet sammen med en lærerstilling ved Askov højskole. I 12 år var S. valgmenighedspræst og højskolelærer. Han forstod klart at skelne mellem kirke og skole. S. karakteriseres som "Tidehvervsgrundtvigianer", men han er det i et stadigt opgør med gængse meninger, også miljøets. Der er altid modhager i hans prædikener. På højskolen underviste han i dansk litteratur og kristendomskundskab. Han beskæftigede sig mest med den nyeste danske litteratur og viste stor evne til at få samtaler i gang om det væsentlige i denne. Det samme gjaldt samtaleundervisningen om centrale punkter i gamle og ny testamente og gennemgangen af fremmede religioner. Undervisningen blev ikke rutine, men en engageret dialog med eleverne.

1969 blev S. sognepræst i Skodborg syd for Kongeåen; her blev han kun to år. Askov højskole var kommet ud i en alvorlig krise og blev tvunget til et forstanderskifte. Forstanderposten var ikke fristende; adskillige mente den kun var til at knække halsen på. S. fik opfordring til at vende tilbage til Askov som forstander. Han var yderst betænkelig, men sagde omsider ja og reddede skolen. S. vandt hurtigt elevernes respekt. De værdsatte hans frisind, men især hans holdning. De vidste altid hvad han stod for. Det kom tydeligt frem i hans foredrag og i hans korte taler ved skolekursernes start og afslutning. Mange af de taler er trykt i tidsskriftet Dansk Udsyn. – S. var medlem af kirkeministeriets strukturkommission 1964–67, gik med stor energi op i arbejdet, men trak sig ud da han fandt at mindretalsretten ikke blev respekteret. 1974 blev han medlem af Radiorådet, indstillet af det radikale venstre. Han gjorde sig hurtigt stærkt gældende i forhandlingerne i radioråd og programudvalg. Han gik imod alle tendenser til højredrejninger. Der kom til at stå respekt om hans fordomsfrihed og engagement. 1978 blev han også medlem af Radiorådets forretningsudvalg hvor vigtige beslutninger træffes. Det trak han sig ud af 1982 på grund af det store arbejdspres og for at kunne hellige sig opgaven som biskop over det meget vidtstrakte Ribe stift. S. fik 1980 opfordring til at lade sig opstille til bispevalget. Opfordringen kom fra en meget bred kreds af menighedsråds-medlemmer, og S. var i realiteten allerede valgt inden man åbnede stemmesedlerne. Han blev hurtigt en god støtte for præster og menighedsråd. – S. har været medredaktør af Højskolebladet og af tidsskriftet Dansk Udsyn. I dagspressen har han skrevet mange artikler og diskussionsindlæg.