Dansk Biografisk Leksikon

Henrik v.d. See

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Henrik v.d. See, Henrik v.d. Zee,  før 1390-efter 1429, biskop i Slesvig. v.d.S. der var af holstensk adel, omtales 1390 som kannik i Slesvig, men 1392 var han domprovst og dermed det tyskdannede kapitels formand. Samtidig betegnes han som kansler for grev Klaus og hertug Gerhard og optræder gennem hele årtiet i deres følge på fremtrædende plads (1398 under betegnelsen hertugens sekretær), v.d.S støttede 1395 hertug Gerhard i dennes konflikt med slesvigbispen Johan Skondelev, og måske i den forbindelse indsatte paven tre værneherrer for v.d.S. 1397 virkede han dog igen som domprovst og ligeledes 1399 da han gik ind på en aftale med hertug Gerhard om forringelse af Slesvig domkapitels privilegier. At v.d.S. fortsat i modsætning til slesvigbispen var hertugernes partigænger ses på danehoffet 1413 da han var en af de seks råder man på hertugelig side kunne tænke sig som voldgiftsdommere. Endvidere støttede han hertugerne under processen med Erik af Pommern for kejser Sigismund 1424 ved at lade optage vidnesbyrd til fordel for den holstenske sag. Belønningen fik han 1421 da hertug Henrik fik gennemført at Slesvig domkapitel efter Johan Skondelevs død valgte ham til biskop, men alder og skrøbelighed hindrede hans embedsvirksomhed. 1424 indsatte paven på kong Eriks foranledning en koadjutor. Året efter sendte v.d.S. stedfortrædere til provinssynoden i København og til sidst måtte han nedlægge sit embede. Hans efterfølger udnævntes 31.1.1429.

Bibliografi

Acta pontificum Danica, II udg. Alfr. Krarup og Johs. Lindbæk, 1907. Schlesw.-holst. Regesten und Urkunden, udg. Schlesw.-holst. Landesarchiv VI-VII, Neumünster 1962–80. – Scriptores rerum Danicarum VII, 1792 349–71. Klaus Harms: Das Domkapitel zu Schlesw., Preetz 1914 = Sehr, des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. l.r.VII. Schlesw.-holst. Siegel des Mittelalters, udg. Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. Abt. II, Neumünster 1933 tvl. 11,4 IV, 1. Andrea Boockmann: Geistliche und weltliche Gerichtsbarkeit im mittelalterlichen Bistum Schlesw., Neumünster 1967 = Quellen und Forsch, zur Gesch. Schlesw.-Holst.s LU. Esben Albrectsen: Herredømmet over Sønderjylland 1375–1404, 1981.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
domkapitel
romersk-katolsk betegnelse for den forsamling af ...Artikel i Den Store Danske
Pommern
(efter polsk Pomorze ), historisk landskab ved ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
EAlb
18/07/2011
  • Læst 253 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki