Ingvar

Ingvar, Ingvar Hiort, d. 23.4.1290, biskop i Roskilde. I.s slægtsforhold er ukendte, i alle middelalderlige kilder nævnes han kun ved fornavn, først Arild Huitfeldt bruger i Bispekrøniken tilnavnet Hiort. I. træffes første gang i kilderne 1279 og var da dekan i Roskilde. Et år senere avancerede han til biskop ved Stigs død 11.9.1280. Han er det først kendte eksempel på, at kapitlet vælger sin formand eller næstformand til biskop. I. beskæftigede sig straks aktivt med bispebyen Kbh. som var inde i en rivende udvikling som handelsby. 3.5.1281 gav han foged og rådmænd myndighed til at fastsætte mål og vægt, året efter stadfæstede han sine tre forgængeres privilegier til byen specielt Jakob Erlandsens stadsret 1254, og 1289 gjorde I. økonomiske indrømmelser for at borgerne kunne klare at færdiggøre byens befæstning. I. viste ved flere lejligheder positiv interesse over for Clara kloster, bl.a. medvirkede han ved prinsesse Agnes' gaver. Han støttede ligeledes Næstved Skt. Peders kloster, men måtte i en strid med Sorø kloster varetage bispestolens interesser. I årene 1282–85 deltog I. i de mange rigsmøder foranlediget af Erik Klippings strid med stormændene. De fire kongebreve udstedt i Odense 29.11.1284 nævner kun to gejstlige: kongens kansler, biskop Jakob af Slesvig, og biskop Jens af Odense, men I.s segl findes under et af brevene. Han er til stede på danehoffet i Nyborg 1285 og tildømmer som medlem af det samlede bispekollegium kronen øen Als, derimod er det usikkert om han deltog i dommen over kongemorderne 1287; fra sommeren 1285 forekommer han kun i breve udstedt i Roskilde og Kbh., et enkelt brev nævner udtrykkeligt at det er udstedt i bispens eget kancelli (capella) i Roskilde. Selv om I. må antages at have været en ældre herre da han opnåede bispeværdigheden fulgte han strømningerne i tiden; ved dateringen af sine breve foretrak han at anvende helgendag (liturgisk datering) fremfor den romerske daterings-måde der fortsat var dominerende. – Hans død anføres i dødebøgerne fortrinsvis under 23. april, kun Næstvedkalendariet har 24.4., mens årbøgerne alene nævner årstallet.