Isak Grønbæk

Isak Grønbæk, d. 27.6.1617, biskop. Vistnok født i Køge. Død i Trondhjem, begravet i domkirken sst. Efter at have studeret i Kbh. blev G. hører ved Frederik IIs latinske skole på Fr.borg. Han må have vundet kongens velvilje, da denne 1581 anbefalede ham til universitetet som værdig til at få et af de kgl. rejsestipendier. Han kom dog ikke straks i betragtning, men drog så s.å. på egen hånd til Rostock, og måske var det her han tog magistergraden. 1586 fik han efter fornyet kgl. anbefaling rejsestipendiet, og s.å. immatrikuleredes han i Wittenberg hvor han opholdt sig i flere år, og hvor han synes at have indtaget en ret anselig stilling. Således var det ham der ved Frederik IIs død 1588 i "Det store Auditorium" kom til at holde den latinske mindetale over kongen (udg. s.å.). Han udsendte desuden et par filosofiske småskrifter der viser hans aristoteliske standpunkt, og 1592 en synoptisk fremstilling af Kristi liv. Fra Wittenberg drog G. til Franeker'1592 og 1593 til Leiden hvor han vistnok er blevet påvirket i kalvinsk retning. I Holland udgav han 1593 et skrift om de hebraiske accenter og et udvalg af træffende udsagn af etisk og politisk art hos Tacitus. 1593 var han igen tilbage i Kbh. hvor han s.å. fik embedet som sognepræst ved Skt. Nicolai kirke. Ikke længe efter kom han i en pinlig situation da han i sin pinseprædiken 1594 havde udtalt sig på kalvinsk måde især om prædestinationen. Måske på grund af hans tilknytning til kansler Niels Kaas hvem han s.å. betjente på hans dødsleje, skete der ikke straks G. noget, men efter Kaas' død blev der rejst sag mod ham, vistnok på den ivrigt luthersksindede Jørgen Rosenkrantz' (1523-96) tilskyndelse. Uden tvivl ville G. være blevet afsat hvis han ikke beredvilligt havde tilbagekaldt sin vranglære og afgivet en "forpligt" hvori han lovede for fremtifen at undgå "ny, irrig Lærdom" og holde sig til den augsburgske bekendelse. Hans anseelse havde dog ikke lidt noget alvorligt knæk herved, og allerede 1596 blev han biskop i Trondhjem, en stilling han beklædte i over tyve år. Han var som biskop nidkær og flittig til at visitere, selv i Nordlandene, og viste særlig interesse for indførelse af kirkekatekisation samt i det latinske skolevæsens forbedring. 1604 deltog han i udarbejdelsen af udkastet til den norske kirkeordinans, 1613 i forhandlingerne om foranstaltninger mod katolicismens indtrængen i Norge. I sin bispetid udgav G. ikke noget i trykken, men har i håndskrift efterladt en rimet oversættelse fra hebraisk af Davids salmer og en samling prædikener over salme 90. Sit værdifulde bibliotek skænkede han til kapitlet i Trondhjem.