• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jakob Poulsen

Oprindelig forfatter TJx
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jakob Poulsen, ca. 1300-10.9.1350, biskop. Død i Stralsund. Første gang vi støder på P.s navn er 1335 da han som dekan i Roskilde sammen med provsten skulle indløse bispegodset på Rügen og beholde pantet for et yderligere lån til Roskildekirken på 90 lødige mark. P. synes derved at have anstrengt sin økonomi for han blev nødt til at pantsætte en gård i Horns hrd. for 10 mk. sølv. Han optræder de følgende år som en virksom prælat både på bispestolens vegne og i en række sjællandske klostres retshandeler. 1341 bevidner han kong Valdemars brev om Kbh., og året efter er han sammen med bisp Sven af Århus garant for kongens våbenstilstand med Sverige. Ved Helsingborgfreden 1343 er P. medlem af det korps hvoraf 12 voldgiftsdommere skal udpeges. Samme år kom han ud for en ubehagelig oplevelse idet holstenerne under kampene på Sjælland tog ham og bisp Sven af Århus til fange. De blev frigivet efter nogle måneder. Samtidig var Jens Nyborg død, og P. valgtes til hans efterfølger. Hans første bispegerning blev at afslutte striden om Skt. Mikkels kirke i Slagelse som kongen gav endeligt afkald på mod løfte om to årtider. P. deltog i det store kirkemøde i Helsingborg 1345, var med til at publicere mødets beslutninger og medvirkede i den almindelige masseudstedelse af afladsbreve. Alligevel må der have været tungnemme folk i Lund som ikke havde opdaget hans bispeværdighed, for endnu i efteråret 1346 skriver kannik Niels Bunkeflod i sit testamente: "fremdeles testamenterer jeg hr. J. P., dekan i Roskilde, hvilken stilling han end opnår, en af mine bøger ...". P. synes at have interesseret sig meget for klostrene i sit stift, han varetog Sorøs og Esrums interesser og stadfæstede Næstved Skt. Peders klosters privilegier. Han medvirker ved en lang række af Roskilde Clara klosters godstransaktioner, men synes i øvrigt at have foretrukket dominikanere fremfor franciskanere. Da han i forbindelse med en visitatsrejse til Rügen ligger for døden i Stralsund 1350 vil han begraves i dominikanerkirken dér indtil hans domkapitel eller venner lader liget overføre til Roskilde, og Roskilde Agnete kloster får en hel læst korn, mens Clara kloster må nøjes med en halv. Han testamenterede fire gårde i Udlejre til Roskilde domkirke hvoraf halvdelen af indtægten skulle anvendes til hans årtid og resten til domkirkens tarv. Det fremgår af testamentet at han har været ret velstående, han bortskænker guldringe til adskillige fyrstelige personer, sølvbægre og -bælter, sit skib, heste, bøger, pengegaver og kornindtægter til venner og milde stiftelser. Særlig interessant er det at han synes at have ejet et håndskrift af Andreas Sunesens Hexaëmeron.

Familie

Tilhørte formentlig en nordsjællandsk adelsslægt

Bibliografi

Kilder. Kirkehist. saml. 6.r.VI, 1948-50 359-82 især 377. Diplomatarium Danicum 2.r.XI-XII, 1950-60; 3.r.I-III, 1958-63. Danm.s middelalderlige annaler, udg. Erik Kroman, 1980. Sjællandske krønike, udg. Rikke A. Olsen, 1981.

Lit. L. Moltesen: De avignonske pavers forhold til Danm., 1896. J. O. Arhnung: Roskilde domkapitels hist. I, 1937. T. Jexlev i Hornsherredundersøgelsen, red. Sv. Gissel, 1977 = Det nord. ødegårdsprojekt. Publ. II.