Jakob Splitaf, d. 2.2.1345, biskop. Død i Ribe. S. erhvervede magistergraden i udlandet og var fra 1327 til sin død biskop i Ribe. Som biskop sluttede han sig til den vågnende nationale opposition mod grev Gerhards formynderregering; i klagesangen af 1329 berømmes han og biskop Sven af Århus som de eneste gode danske inden for bispe- og stormandskredsen, og han har vel haft en betydelig andel i de jyske forsøg på at fordrive grev Gerhard fra Sønderjylland. Efter nederlaget ved Gottorp 16.4.1329 ses S. ikke yderligere at have spillet nogen politisk rolle.
J. Kinch: Ribe bys hist. I, 1869. Erik Arup i Årbøger for nord. oldkyndighed, 1926 33f.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki