Jens Andersen Lodehat

Jens Andersen Lodehat, 1384-15.7.1431, biskop. Begravet i Roskilde domk. L. var en brorsøn af Peder Jensen Lodehat og opnåede, formodentlig ved dennes beskyttelse, tidligt anselige stillinger; ved farbroderens død var han provst i Odense og tillige kansler hos Erik af Pommern. Kapitlet udså ham til biskop Peders efterfølger i Roskilde, men endnu før valget var sket benyttede kongen lejligheden til at rejse krav på bispestaden Kbh. der i sin tid, om end kun som lån, var blevet overdraget Valdemar Atterdag. Kapitlet måtte finde sig i den overenskomst at stridens genstand foreløbig overdroges en biskop af rigsrådet i forvaring, og da L. kort efter valgtes til biskop i Roskilde måtte han (3.11.1416) tiltræde denne afgørelse. N.å. fik Erik byen og slottet i sin magt, og L.s senere forsøg på at hævde bispestolens retskrav forblev resultatløse og bragte ham derfor i opposition til kong Erik. Et forlig kom dog i stand 1421, og de følgende år ydede bispen sin helhjertede støtte til kongens slesvigske politik. Han var den første Roskildebisp der fik titel af "Danmarks Riges øverste Kansler", og nævnes ofte i tidens regeringsakter; da kong Erik 1423 tiltrådte sin store udenlandsrejse fulgte bispen ham også, i det mindste til Nordtyskland. 1425 var L. aktiv - rimeligvis initiativtager - ved udstedelsen af Kalundborgvidissen af det omstridte unionsbrev fra 1397. Han fuldendte 1420 en ombygning af sin domkirkes kor som han smykkede med de endnu bevarede korstole; desuden stiftede han et alter for "de 10 000 riddere". Kr. Erslevs karakteristik af L. som en føjelig kongetjener holder ikke stik. I virkeligheden førte han som påvist af H. Bruun en yderst selvstændig politik. Men fremfor at kæmpe en nytteløs kamp på ulige vilkår koncentrerede han sine kræfter om realpolitiske løsninger.