Dansk Biografisk Leksikon

Johan Christian Schønheyder

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Johan Christian Schønheyder,  9.8.1742-14.4.1803, biskop. Født i Kbh. (Petri), død i Trondhjem, begravet sst. S. blev privat dimitteret til universitetet 1756 og tog 1760 teologisk embedseksamen. 1763–65 virkede han som dekan ved kommunitetet. Med jernflid og en usædvanlig tilegnelsesevne fortsatte han i disse år sine studier og lagde sig især efter teologi, sprog og musik – til sidst skal han have mestret 11 sprog og kunnet tale seks foruden sit modersmål. Sine kundskaber udvidede han yderligere på en treårig studierejse til Leipzig og Göttingen. Han førtes nu ind i tidens store filologiskkritiske arbejde med bibelteksterne, og med sin drift mod polyhistori kastede han sig over så forskellige fag som arabisk og matematik. 1768 blev S. rejsepræst hos Christian VII, 1769 kompastor ved Christkirken i Rendsborg, s.å. slotspræst ved Christiansborg, 1771 sognepræst ved Trinitatis kirke i Kbh. og 1782 stiftsprovst og sognepræst ved Vor Frue kirke sst. 1774 havde han vundet den teologiske doktorgrad på en lærd eksegetisk undersøgelse Analecta ad theologiam propheticam. 1788 forflyttedes han som biskop til Trondhjem, og resten af hans liv tilhører Norge. Her indlagde han sig især fortjenester af videnskabsselskabet i Trondhjem hvis vicepræses han var fra 1791, men som biskop var han trods al arbejdsomhed og velment iver næppe sin stilling fuldt voksen. Navnlig formåede han aldrig at vinde forståelse for stiftets egenartede lokale forhold, især med hensyn til den samiske befolkning. I Danmark vandt han sig et navn fortrinsvis som teologisk forfatter, mindre ved sin indsats som prædikant idet hans ydre fremtræden på prædikestolen var uheldig, hans foredrag tørt og hans sprog knudret, udansk og alt for tynget af lærdom. Som teolog er S. en af tidens mest typiske repræsentanter for den yngre supranaturalisme. I alt væsentligt fastholder han den overleverede kreds af dogmer, særlig forsoningen, bygger på skriften som absolut norm for troslivet, men identificerer ikke bibel og åbenbaring og er i høj grad optaget af at godtgøre åbenbaringens indre overensstemmelse med fornuftens vidnesbyrd. Desuden er han – som sin lærer digteren Chr. F. Geliert i Leipzig – levende interesseret i udviklingen af den kristne etik, også hans forkyndelse var for en stor del af direkte moraliserende art. Af hans talrige litterære arbejder kan fra hans danske tid fremhæves Underviisninger i Christendommen I-II, 1774–78 og Indhold af Høimesse-Prækener holdne i Aaret 1775–81 I-VII, 1775–81, egentlig dispositioner til prædikener uddelt ved gudstjenesten. Vigtig er også hans skarpe anmeldelse (i Alm. dansk Litteratur-Journal I, 1779 466–74) af et skrift af den radikale A. Hennings hvorved han indledte den såkaldte "Olavidesfejde" om tænkefrihedens berettigelse og udstrækning. I denne forbindelse kan også nævnes at S. var den præst der 1783 påtog sig at give forfatteren af Mine Fritimer, T. C. Bruun, fornyet undervisning i kristendommen. S. var personlig human og retskaffen. Han er ofte senere blevet skarpt dadlet for sin optræden over for Johannes Ewald, som han var en art formynder for. De strenge domme over S. er dog næppe retfærdige. Han synes i forholdet til Ewald efter evne at have stræbt efter at være denne til hjælp og støtte, men har i sin karakterfaste, fantasiløse og ikke meget smidige personlighed ikke ejet tilstrækkelige forudsætninger for at lodde dybderne i en ildfuld digtersjæl.

Familie

Forældre: kirurg Johan Franciscus Gottlieb S. (1701–77) og Mette Mossin (1713–66). Gift 1. gang 21.2.1772 i Kbh. (Petri) med Charlotta Reinholdina v. Jessen, født 15.9.1750 i Kbh. (Petri), død 28.4.1784 sst. (Frue), d. af kancelliråd, senere etatsråd og kommitteret i økonomi- og kommercekollegiet Johan Frederik Vilhelm v. J. (1709–68) og Ulrica Antonetta Nissen, adopt. Bohne (1716–88). Gift 2. gang 9.5.1785 (kop. Nie.) med Joachime Cathrine Bentzon, født 3.6.1757 i Hvidbjerg, død 9.2.1836 i Trondhjem, d. af sognepræst til Hvidbjerg og Lyngs, mag. Laurits Kjerulf B. (1720–59) og Johanne Marie de Poulson (1725–93). – Far til Johan Franciscus Gottlieb S. (1773–1850) og Ulrich A. S. Bror til Johan Henrich S. og Johan Martin S.

Ikonografi

Fremstillet på satiriske raderinger 1784 og 1787 og på G. C. Schules stik af promenade i Rosenborg have, 1785, og på træsnit efter dette efter tegn. af Bernhard Olsen. Silhouetstik af G. L. Lahde efter tegn. af B. J. Greve. Profiltegn. (Kgl. bibl.). Flere silhouetklip. Mal. (Trondhjems domk.). Afbildet hos Ewald 1781 på mal. af V. Neiiendam udst. 1907.

Bibliografi

Selvbiografi i Acta academica ved prins Frederiks bryllup, 1774 18–21. Udvalg af breve ... til professor R. Nyerup, udg. L. Daae, Kria. 1861 11–17. – Sofus Elvius og H. R. Hiort-Lorenzen: Danske patriciske slægter I, 1891 288. Theologisk månedsskr., udg. L. N. Fallesen, 1803 I 704–08. H. J. Wille: Mindetale over J. C. S., 1805 (optr. i forf.s Saml. af mindetaler, s.å. 321–60). F. C. Olsen: Digteren Johs. Ewalds liv og forholde i årene 1774–77 oplyst ved breve fra S., Ewald selv og Fr. v. Moltke, 1835 (særtryk af Kbh.s flyvende post. Interimsbl., 1835 nr. 50–56). Ludv. Daae: Trondhjems stifts geistlige hist., Trondhjem 1863 201–06. Jacob Gude i Pers. hist. t. 2.r.II, 1887 186. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm I-II, 1915–30. Ludv. Selmer: Oplysningsmenn i den norske kirke, Bergen 1923 = Bibi. Norvegiæ sacræ III 93–149. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929–30 306–09 410.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
sognepræst
i folkekirken en fastansat præst, der betjener et el ...Artikel i Den Store Danske
åbenbaring
syn, vision, hvori det guddommelige giver si ...Artikel i Den Store Danske
Rendsburg
(da. Rendsborg ), by i den tyske delstat Slesvi ...Artikel i Den Store Danske
polyhistori
(se polyhistor ), udstrakt viden; beherskelse af ma ...Artikel i Den Store Danske
Leipzig
største by i den tyske delstat Sachsen; 539.3 ...Artikel i Den Store Danske
Johannes Ewald
18.11.1743-17.3.1781, dansk digter, i sin ege ...Artikel i Den Store Danske
Christiansborg
dansk hovedfort på Guldkysten , påbegyndt 16 ...Artikel i Den Store Danske
supranaturalisme
(af supra- og naturalisme ), supernaturalism ...Artikel i Den Store Danske
stiftsprovst
ældre benævnelse for domprovst . ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
BjKorn
18/07/2011
  • Læst 410 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki