Laurids Mortensen Scavenius, 6.8.1589-22.6.1655, biskop. Født i Skagen, død i Roskilde, begravet i Kbh. (Frue k.). Da S.s forældre havde mistet deres hjem ved en vandflod flyttede de til Kbh. hvor sønnen kom i skole, og da begge forældre døde i det samme år blev han optaget i huset hos professor Thomas Fincke (1561–1656) der behandlede ham som sin egen søn og lod ham følge sig på flere af sine udenlandsrejser. S. blev student ca. 1610 og dernæst hører ved Vor Frue skole i Kbh., til han 1612 som hovmester for borgmester Mikkel Vibes børn drog ud på en rejse, der bl.a. førte han til Leipzig (imm. 1614), Heidelberg, Giessen og Strasbourg. Under et besøg hjemme tog han 1617 magistergraden og rejste så atter ud, denne gang til Geneve (imm. 1618), med besøg i Frankrig og Nederlandene på hjemvejen. 1620 blev han kompastor, 1625 enepræst, ved Roskilde domk. og lector teol. sst. 1627 flyttede han til Kbh. som sognepræst ved Nikolaj k., blev 1639 professor i teologi og n.å. dr.teol. 1648 var han rector magnificus og søgte som sådan at hævde de ikke-adelige stænders frie valgret ved kongevalget. Ligesom J. Brochmand og H. H. Resen havde S. 1646 været med til at støtte Christian IVs holdning over for Kirsten Munk og hendes børn, og som følge deraf søgte det Ulfeldt'ske parti nu også at få ham fældet, men forgæves. 1653 efterfulgte han Resen som biskop over Sjællands stift men døde kun to år senere af en pludselig sygdom under et ophold i Roskilde. -S. kendes som forfatter af flere danske, og i øvrigt tidstypiske, ligprædikener. Hans teologiske skrifter består af en række disputatser, hvoraf især kan nævnes De sacramentis ecclesiæ I-IV, 1643–53. De vidner om hans evne til med lethed og klarhed at udtrykke sig i det gængse akademiske latin, viser hans fremtrædende interesse for at nå til nøjagtige begrebsbestemmelser og godtgør hans standpunkt som ortodoks-luthersk bibelteolog med skarp afvisning både af romerkirken og kalvinismen. I anledning af Christian IVs død udgav S. en elegant latinsk mindetale, dér ikke er uden betydning til karakteristik af kongens personlighed. – En del af S.s bøger er med sønnen P. Scavenius' bogsamling indgået i Det kgl. bibliotek.

Familie

Forældre: fisker Morten Lauridsen (død 1599) og Mariane Sørensdatter (død 1599). Gift 15.10.1620 i Roskilde med Else Pedersdatter, født 5.1.1601 i Kbh., død 5.6.1653 sst., d. af borger i Kbh. Peder Lauridsen (død ca. 1602) og Karen Christensdatter (gift 2. gang med kgl. forvalter på Gotland Jørgen Hansen). – Far til Peder Lauridsen Scavenius.

Ikonografi

Mal. formentlig fra 1700-tallet (Roskilde domk.), efter dette stik af J. Haas, 1761.

Bibliografi

Hist. saml. og studier, udg. H. F. Rørdam I, 1891 280f (brev). Kong Chr. IVs egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia V, 1883–85 (fot. optr. 1969) 189f. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. IIls tid, udg. C. Rise Hansen I-II, I, 1959–74. Breve fra og til Ole Worm, udg. H. D. Schepelern I–III, 1965–68. – Progr. fun. univ. Hafn. over L. M. S., 1655. R. Vinding: Regia academia Hauniensis, 1665 345–50. D. G. Zwergius: Det siellandske clerisie, 1754 246–55. E. C. Werlauff: Hist. efterretn. om det store kgl. bibl., 2. udg. 1844 22. S. Birket Smith: Leonora Christina grevinde Ulfeldts hist. I, 1879. J. Oskar Andersen: Holger Rosenkrantz den lærde, 1896. O. Walde i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen XIX, Upps. 1932 19–22.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig