Mogens Madsen, 28.9.1527-6.3.1611, biskop, historiker. Født i Helsingborg, død i Lund, begravet sst. (domk.). M. gik i mange år i skole i Helsingborg, Kbh., Landskrona og atter i Kbh. 1546 blev han rektor i Landskrona og måtte som sådan på forskellig måde deltage i prædiketjenesten i byen. 1550 blev han sognepræst i Otterup (Ottarp), men havde stadig sin bopæl i Landskrona indtil han 1552 drog udenlands som hovmester for den unge adelsmand Otte Pors. 1552 imm. i Leuwen. Senere var de i Köln og Wittenberg (kun O. Pors ses i matriklen 1555 i Wittenberg). Fra tiden her (1556) stammer indførelserne i M.s stambog som er den ældste kendte danske stambog (nu i univ. bibl. i Uppsala). Efter sin hjemkomst 1556 virkede han som personel kapellan hos sognepræsten Hans Spandemager i Lund, blev 1557 sognepræst i Borby og Loddekøbing, men allerede s.å. "hofpræst" på Malmøhus for prins Frederik (II) hvad han var indtil 1559. 1561 blev han rektor (og kannik) i Lund, 1562 magister, 1563 lektor i teologi i Lund, 1571 provst i Torne herred og endelig 1589 biskop over Lunde stift. Dette embede beklædte han til sin død. M. er i Danmark en af de smukkeste repræsentanter for den filippistiske retning. Som hos hans store læremester Melanchton er også hos M. det pædagogiske syn på tilværelsen og de pædagogiske evner og interesser stærkt fremtrædende, og han udmærker sig som teologisk forfatter fremfor alt ved sin klare fremstilling og sin omfattende belæsthed både i den klassiske og i den patristiske litteratur. Indholdsmæssigt set er han lidet original, men reproducerer overalt Melanchtons synspunkter, om end med en stærkere historisk underbygning. Som biskop virkede han med stor nidkærhed og vågede over god kirkelig orden og gejstlighedens dannelsesstade. Hertil sigtede de talrige latinske taler han holdt ved de årlige landemoder i Lund, og hvoraf han 1604 udgav en samling under titlen Tessaradekas orationum. Både dette bind og andre, særskilt udgivne taler indeholder værdifulde bidrag til forståelse af datidens kirkehistorie. Af lignende art er også den systematisk ordnede samling synodalpåmindelser (monita) fra hans egen og hans nærmeste biskoppelige forgængeres tid som han foranstaltede tilvejebragt. I tidens kirkelige kampe repræsenterede han et filippistisk mellemstandpunkt med ikke ringe sympati for Calvin, men med tydelig afstandtagen fra de strengere lutheranere og fra katolicismen, især jesuiterne mod hvem han skarpt vendte sig 1602 i en tale De secia Jesuitka. En polsk jesuit, mag. Jacob Schröter, svarede igen med et heftigt og nærgående angreb på ham. Til sit forsvar skrev M. en udforlig Apologia hvori han bl.a. skildrede den katolske kontrareformations-bevægelse. Kongen ønskede ikke denne apologi udgivet, som det havde været M.s hensigt, men gav ham oprejsning gennem et nådigt brev. Både i apologien og i andre af M.s teologiske skrifter mærker man en levende historisk interesse. Det var da ikke underligt, at han også følte trang til at sysle med arbejder af rent historisk art. Blandt disse kan især nævnes hans Series regum Daniæ der går fra de ældste tider til Christian III's død; desuden hans Episcoporum ecclesiæ Lundensis series (udgivet 1710 af Thomas Bartholin) som er værdifuld ved sine specialefterretninger om det lundensiske ærkesædes historie, og hans historisk-topografiske meddelelser om Skånes købstæder Civitatum quarundam Schaniæ brevis descripiio. Som historiker er M. fortrinsvis samleren, men han formår dog også nu og da at se med selvstændig kritik på de indsamlede efterretninger. For Arild Huitfeldts krønike har M.s historiske samlinger betydet værdifuldt kildemateriale.

Familie

Forældre: borgmester Mads Pedersen og Kirsten Poulsdatter. Gift 1. gang 14.5.1564 med Helle Henningsdatter, født ca. 1546, død 16.12.1579, d. af kannik, mag. Henning Albertsen. Gift 2. gang 8.10.1581 i Lund med Karine Clemensdatter, født ca. 1563, død 25.8.1598.

Bibliografi

Kirkehist. saml. 2.r.V, 1869-71 195-283 (Johs. Stephanius- breve til M.); 3.r.lll, 1881-82 464-69 (M.s katekis-musvejledn.). Monumenta hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam 2.r.II, 1887 31-384. - O. Walde: Storhetstidens litterära krigsbyten II, Upps. 1920 245f. Bj. Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen 1, 1928 især 279f 289 386. Samme i Kirkehist. saml. 6.r.VI, 1948-50 498f. Kjell Barnekow i Ur Lunds katedralskolas hist., Lund 1937 168-75. Lunds stifts herdaminne, udg. G. Carlquist 11,4, Lund 1952 448f; 11,8, 1961 495. Vello Helk i Fund og forskn. XXI, 1974 8. - Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig