Morten Madsen, 1596-17.10.1643, biskop. Født i Kbh, død i Århus, begravet sst. (domk.). M. blev student 1613 og foretog derpå en længere udenlandsrejse som han ikke mindst benyttede til at samle bøger og studere, især orientalske sprog, bl.a. i Wittenberg 1617 og i Leiden 1620. Han opnåede betydelig lærdom, blev 1621 magister i Kbh., var en kortere tid informator for Kirsten Munks børn og blev 1621 rektor i Sorø, men forflyttedes allerede 1622 da han blev slotspræst ved Fr.borg. 1624 blev han kgl. hofprædikant og fulgte som sådan Christian IV på felttoget i Tyskland, indtil han 1627 blev udnævnt til biskop i Århus. s.å. blev han medlem af den kommissionsdomstol der skulle dømme Anne Lykke, og 1629 sad han i den kommission der med baggrund i tidens politisk dystre stemning skulle komme med forslag til stramning af kirketugten (forordning af 27.3.1629). Skønt han oftere benyttedes som mellemmand mellem kongen og Kirsten Munk på Boller, synes han nu ikke at have stået slet så højt i gunst hos Christian IV som tidligere, og 1634, s.å. som han opnåede den teologiske doktorgrad, måtte han modtage en skarp irettesættelse for uforsvarlig optræden i et par embedssager. M. var særdeles formuende, skal have ejet ca. 30 000 rdl., men han mistede det meste i krigene. 1643-44 bortførtes hans bibliotek af den svenske officer Torsten Stålhandske, hvis enke siden skænkede det til Åbo akademis bibliotek, ved hvis brand 1827 det gik til grunde. Hans egen forfattervirksomhed er ikke omfangsrig. To disputatser fra hans Wittenbergtid viser ham som talsmand for den lutherske skolastik, og tilsvarende er et par ligprædikener fra hans senere år, over Henrik Lykke (1632) og over rigsmarsk Jørgen Urne (1649), ligeledes ganske i tidens sædvanlige stil. M. havde en del fjender, navnlig Erik Grubbe til Tjele og klokkeren Hans Hansen Skonning, og efter hans død blev hans hustru hårdt angrebet for en række skandaløse forbrydelser hvori hun skulle have gjort sig skyldig, men ved en herredagsdom 1649 frikendtes hun pure. (jfr. Bundtz, C. N.).

Familie

Forældre: bager og kæmner Mads Nielsen og Abelone Hansdatter. Gift 21.4.1623 med Kirstine Hansdatter, født 1602, 14.5.1672 i Kbh., d. af borgmester i Helsingør Hans Willumsen (død 1623) og Ingeborg Lejel (død tidligst 1658, gift 2. gang med borgmester i Kbh. Mathias Hansen (død 1628, gift 1. gang med Marine Jørgensdatter Moth, død tidligst 1592, gift 2. gang 1602 med Gese Pedersdatter Severinus, 1585-1603, gift 3. gang ca. 1609 med Vendela v. Delden (død 1610, gift 1. gang med Adam Bödicher), gift 4. gang med Ingeborg Mechlenburg)).

Bibliografi

Kilder. Aktstykker vedk. staden og stiftet Århus, udg. J. R. Hübertz II, 1845 55 61 93 94f 101. Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka, J. A. Fridericia og J. Skovgaard I-VIII, 1878-1947 (fot. optr. 1969-70). Kirkehist. saml. 3.r.III, 1881-82 331-40. Pers.hist. t. 14.r.III, 1961 167.

Lit. Poul Poulson: Bibliotheca Aarhusiensis, 1725 66-70. Erik Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ III, 1747 170-73. D. G. Zwergius: Det siellandske clerisie, 1754 552-58. Jyllandsposten 5.1., 7.I., 9.1., 11.1., 16.1. og 18.1.1893. Severin Kjær: Erik Grubbe til Tjele og hans tre døtre, 1904 31f. O. Walde: Storhetstidens litterära krigsbyten I, Upps. 1916 28 40 221. H. G. Olrik: Oversigt over forstandere og lærere ved den kgl. skole i Sorø, 1927-30 42-44. Bj. Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen II, 1968 21.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig