Niels, biskop i Slesvig, d. 1233 el. 1234, biskop i Slesvig. N., der havde været kannik i Lund, blev biskop Valdemars efterfølger i Slesvig, men først 1209, sytten år efter at Valdemar var blevet sat i fangetårn i Søborg, fik han den i dette tilfælde nødvendige pavelige dispensation. Domkapitlet havde valgt ham, og kongen lod mange gange gå bud til Rom om sagen, men Innocens III hævdede kirkens lov at ingen gejstlig måtte overtage et embede hvis indehaver var i live, forudsat at denne ikke var fjernet fra embedet ved kirkelig dom. – Ved denne tid gjorde en stærk centralisationsstræben sig gældende i Rom med forsøg på at føre den danske kirke, der var blevet tilbage i udvikling, ind under almenkirkelig skik, og fremskredne kirkemænd i Danmark måtte drages ind i disse bestræbelser. Ærkebiskop Anders Sunesen såvel som biskop N. lagde oftere tvivlsmål frem for Innocens III og Honorius III. – N. var efter Peder Sunesens død i mange år Valdemar Sejrs kansler; som sådan nævnes han mellem 1215 og 1230 i den fattige rest af diplomstof vi har tilbage. Han var med kongen på Øsel 1206 og fulgte med Anders Sunesøn fra Øsel over til Riga. 1219 var han med på det store tog til Estland.

Bibliografi

Monumenta Germaniae historica. Scriptores XXIII, Hannover 1874 256 302. Annales Danici, udg. Ellen Jørgensen, 1920 106 108 109. Necrologium Lundense, udg. Laur. Weibull, Lund 1923 114. Bullarium Danicum, udg. Alfr. Krarup, 1932 nr. 54 65 86 142 143. – N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971 294f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig