Oluf Mortensen Baden

Oluf Mortensen Baden, d. 28.8.1485, biskop. Begravet i Skt. Birgittes kapel i Roskilde domk. B. tilhørte en sjællandsk slægt der ofte urigtigt er blevet sat i forbindelse med den gamle æt Jernskæg. Faderen beboede sammen med sin hustru et hus i Roskilde 1443 men var næppe hjemmehørende i byen. B. studerede 1432 i Leipzig, nævnes 1441 som ærkedegn i Roskilde og blev 1449 provst sst. 1440–55 beklædte han tillige under Christoffer (III) af Bayern og Christian I embedet som kongens kansler. I febr. 1461 valgtes han af kapitlet til biskop i Roskilde, og juni s.å. stadfæstede paven dette valg. Som biskop vågede han med nidkærhed over gejstlighedens rettigheder, og han gjorde sig meget fortjent ved sin aktive indsats for Roskilde domkirkes genopførelse efter branden 1443. 1464 indviede han den nye kirkebygning ved hvilken han i egenskab af kirkeværge havde ladet opføre våbenhusene. Han medvirkede ved Christian Is opførelse af Helligtrekongers kapel og lod for egne midler bygge et kapel og viste sin birgittinske interesse ved at lade det indvie til Skt. Birgitte. Han udviste stor interesse for de kirkelige forhold i Kbh. Både Vor Frue kollegiatkapitel og vikarkapitlet havde en god støtte i ham. Ligeledes omfattede han med stor interesse planen om i Kbh. at oprette et universitet, og han blev den første kansler ved dette 1479. Poul Helgesen roser B. for hans oprigtige fromhed, gavmildhed og uvilje mod ydre pomp og pragt. – Som kongens kansler og i sin bispetid nævnes han ofte som deltager i sin tids politiske forhandlinger. Endnu året før sin død deltog han i mødet i Kbh. med de hanseatiske udsendinge. Om B.s personlighed giver samtidige kilder kun et vagt indtryk, men han var utvivlsomt både en dygtig administrator og trænet diplomat. I sin egenskab af Christian Is nære rådgiver i kirkepolitiske spørgsmål kom han uden for sit eget stift til at deltage i reformbevægelserne inden for benediktinere og franciskanere. Ligesom Skt. Birgittes kapel over for Helligtrekongers kapel foruden at være en from gerning kan tolkes som kirkefyrstens kappestrid med den verdslige fyrste, er det fristende at opfatte B. som initiativtageren til Skt. Lucii gilde, hvor kredsen omkring biskoppen er talrigt repræsenteret blandt medlemsfortegnelsens første navne, som et modtræk mod kongens elefantor-densbroderskab.