Peder Jensen Kragelund, Kraglund, 21.12.1602-13.9.1681, biskop. Født i Bergen, død i Ribe, begravet sst. (domk.). K. blev student 1623 fra Bergen, og skrifter fra senere perioder i hans liv viser at han aldrig glemte sin fødeby. Ved Kbh.s universitet studerede han flittigt ikke blot teologi, men også matematik under sin privatpræceptor Chr. Longomontanus. 1625 rejste han til Rostock hvor han i to år foruden teologien dyrkede medicin, jura og især orientalske sprog. Efter forgæves at have forsøgt at blive rektor i Bergen blev han 1627 huslærer for rigsadmiral Claus Daas børn og 1628 ved dennes hjælp sognepræst i Fårevejle og slotspræst på Dragsholm. 1635 disputerede han for magistergraden i Kbh., 1650 blev han kaldet til biskop i Ribe af Frederik III der oftere havde haft lejlighed til at høre ham gunstigt omtale, 1652 fik han tillagt ærkediakonatet i Ribe kapitel, og 1653 tog han den teologiske doktorgrad. I svenskekrigene 1657–60 måtte han opleve store genvordigheder: borgerlig og kirkelig orden opløstes næsten helt, svære brandskatter og salveguardeafgifter måtte udredes, væsentlige dele af bispestolens indtægter udeblev, og pestagtige sygdomme hærgede hans hjem og bortrev en af hans sønner. Efter krigens afslutning deltog K. i rigsdagen 1660, men det er dog ikke sandsynligt at han – som tidligere antaget – skulle have arbejdet særlig ivrigt for indforeisen af enevælden; som følge af sin tilknytning til den gamle danske adel har han næppe ønsket dennes magt formindsket. 1661 afgav han sammen med stiftets provster en erklæring om de forandringer der kunne være ønskelige i den kirkelige lovgivning. Dette aktstykke viser K. som en mand der bestemt holdt på den lutherske ortodoksi – alle der ikke ville underskrive den augsburgske konfession ville han således have forjaget af landet, og det viser ham som en ivrig værner af kirkelig ret og orden og som en afgjort tilhænger af at provsters og bispers magtstilling yderligere befæstedes. Det samme præg bærer også hans nidkære stiftsadministration. Nogle skrifter af opbyggelig karakter fra K.s hånd godtgør at han har tilhørt tidens strenge, især af Jesper Brochmand repræsenterede bodsretning der lagde megen vægt på at fremhæve "den ny lydighed" der i livet burde følge efter en alvorlig pønitense.

Familie

Forældre: købmand Jens K. (død 1618) og Dorete Lauridsdatter (begr. i Fårevejle mellem 1628 og 50). Gift 1. gang 26.10.1628 i Føllenslev med Bodil Nielsdatter, født 1604, død 1633, d. af provst, sognepræst i Føllenslev-Særslev Niels Hansen Saxild (1562–1623) og Cecilie Christens-datter (ca. 1573–1615). Gift 2. gang 27.4.1634 i Kbh. med Lene Thomasdatter, født 1.12.1613 på Bregnholm, Åle sg., Vrads hrd., død 7.4. (kirkeregnskaberne) el. 7.5. (Terpagers afskrift af gravmælet i Ribe domk.) 1697 i Ribe, begr. sst. (domk.).

Ikonografi

Maleri (Ribe domk.).

Bibliografi

P. Terpager: Inscriptiones Ripenses, 1702 94f. Kirkehist. saml. 2.r.V, 1869–71 123f (brev). Pers. hist. t. 9.r.II, 1930 162 (Jens Bircherods dagbøger). – E. Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ IV, 1752 150f. C. Giessing: Nye saml. af jubellærere I, 1779 (faksimileudg. 1978) 296–330. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936 168f 171. Hugo Matthiessen m.fl.: Ribe bys hist., 1929. – Selvbiografi i Grønlunds saml. i Ribe katedralskoles bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig