Peder Jensen Lodehat

Peder Jensen Lodehat, d. 19.10.1416, biskop. Begravet i Roskilde domk. (Skt. Sigfreds kapel, 1644 overflyttet til koromgangen sst.). L. tilhørte en sjællandsk adelsslægt der i sit våben førte et mandshoved med en rundpullet hat; derfra stammer dens tilnavn som dens medlemmer dog ikke selv har benyttet. L.s navn er straks fra første færd nøje knyttet til dronning Margretes; det nævnes første gang nov.1375, da dronningen kort efter sin fars død forlenede sin klerk Peder Jensen, kannik i Roskilde, med gods i Udby. 1382 skaffede hun ham ved sin indflydelse hos paven bispedømmet Växjö i Sverige, næppe uden en bitanke om at han skulle modarbejde Albrecht af Mecklenburg. Da Århus bispestol blev ledig 1386 opnåede L. ved selv at rejse til paven at blive forflyttet hertil; og n.å. var han som dansk rigsråd med til at kåre Margrete til rigets "fuldmægtige formynder". Fra da af og til hendes død står han bestandig ved hendes side som hendes trofaste ven og betroede rådgiver i ydre og indre politik; efter at han 1395 havde overtaget Roskilde stift, kaldtes han kansler og havde det store rigssegl i forvaring. Han deltog s.å. i de vigtige unionsmøder i Helsingborg og på Lindholm, n.å. i det møde i Assens hvor spørgsmålet om Schauenburgernes lenstjeneste af Slesvig første gang rejstes. 1397 tog han del i det berømte Kalmarmode og hørte her til den snævre kreds der beseglede unionsbrevet. Senere møder man hans navn ved så at sige alle vigtigere statshandlinger. Også på det finansielle område havde dronning Margrete en god støtte i L. der i vid udstrækning stillede sit stifts rige midler til hendes disposition. 1401 havde han et tilgodehavende hos hende på ikke mindre end 40 000 mark lübsk og fik som pant Skanør og Falsterbo med de dertil hørende anselige toldindtægter; vilkårene var imidlertid særdeles fordelagtige for kronen idet der årlig skulle afskrives S 000 mark af gælden, og endda blev pantet tilbageleveret allerede 1407. Mere end noget andet forbandt vel Margretes gavmilde kirkepolitik dronningen og hendes kansler; han interesserede sig levende for det af hende grundlagte nonnekloster Gaunø, og i første række var det ham hvem det 1411 blev betroet at administrere dronningens store pengegave til kirker, klostre og fattige i alle tre riger. Sin troskab mod Margrete viste L. endnu efter hendes død da han næsten med vold lod hendes lig overføre fra Sorø kloster til sin egen domkirke. Sin politiske indflydelse bevarede han også i sine sidste leveår; på danehoffet i Nyborg juli 1413 fældede han den dom hvorved Slesvig tilkendtes Erik af Pommern som forbrudt len. Kongens politik over for hansestæderne synes han dog at have misbilliget.

L.s politiske gerning overskygger hans rent gejstlige virksomhed. Også som biskop har han dog ydet en betydelig indsats. I Århus domkirke stiftede han et alter for det hellige kors, i Roskilde byggede han et kapel som han viede til Skt. Sigfred, Växjös særlige helgen. Sit stifts vidstrakte godsbesiddelser styrede han med megen dygtighed, og bispeborgen Gjorslevs ejendommelige korshus er rejst af ham.