Ratolf, Radulf, d. senest 1085, biskop i Slesvig. R. var en af de ikke få tyskfødte bisper i Sven Estridsens tid, kannik i Bremen, viet af ærkebiskop Adalbert. Året kan ikke fastslås, og om hans virke i Slesvig ved man intet. 1071 bistod han biskop Egilbert ved indvielsen af domkirken i Minden og skal have skænket et relikvieskrin (ædicula). Han døde senest 1085 thi i Knud den Helliges gavebrev til domkirken i Lund fra dette år nævnes en biskop Sivard som ifølge en stedlig overlevering, der dog ikke kan forfølges længere tilbage end til 1500-tallet (Hieronymus Cypræus), havde sæde i Slesvig.

Bibliografi

Adam Bremensis Gesta Hammaburgensis ecclesiæ pontificum, 3. udg. ved Bernh. Schmeidler, Hannover 1917 231 (da. overs.: De hamb. ærkebispers hist., ved Carsten L. Henrichsen, 1930 (fot. optr, 1968)). Mindener Geschichtsquellen I, Münster 1917 = Veröffentlichungen der hist. Kommission für die Provinz Westphalen IX 47. Regesten der Erzbischöfe von Bremen, udg. Otto Heinrich May I, Hannover 1937 = Veröffentlichungen der hist. Kommission für Hannover ... XI nr. 260 264. – Sture Bolin: Om Nordens äldsta historieforskn., Lund 1931 = Lunds univ.s årsskr., N. F. avd. 1 XXVII 10.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig