Dansk Biografisk Leksikon

Rike

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Rike, Rig, d. 18.10.1139, biskop i Slesvig og Roskilde. Død i Ramløse. R. var kannik i Lund og nævnes i brev fra 1135 som Erik Emunes kapellan. Ved kongens indflydelse blev han biskop i Slesvig. Da ærkebiskop Asser døde 1137, valgtes R. til hans efterfølger, givetvis på Erik Emunes tilskyndelse, og med tilsidesættelse af den anden kandidat, Roskildebispen Eskil den senere ærkebiskop. Valgproceduren trak imidlertid ud til efter drabet på Erik Emune, og da lykkedes det den indflydelsesrige Peder Bodilsen at gøre ordningen om, skaffe Eskil ærkebispesædet og lade R. tvangsforflytte til Roskilde, åbenbart mod begge valgforsamlingers ønske, idet den velunderrettede Roskildekrønike fortæller, at gejstligheden og folket i Roskilde stift protesterede mod R.s valg. – Som biskop af Roskilde var R. til stede på den synode ærkebiskop Eskil holdt i Lund aug. 1139, og han udfoldede stor kraft som leder i kampen mod tronkræveren Oluf der gentagne gange hjemsøgte Sjælland. R. blev overfaldet og dræbt af Oluf og hans folk på Roskildebispernes gård i Ramløse.

Bibliografi

Laur. Weibull i Hist. t. för Skåneland V, Sth. 1914–23 189–98. Samme: Skånes kyrka från älsta tid till 1274, 1946. Hal Koch: Danm.s kirke i den begyndende højmiddelalder I–II, 1936. J. O. Arhnung: Roskilde domkapitels hist. I, 1937 316. Niels Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Peder Bodilsen
  1100-t., sjællandsk stormand. Eftersom P ...Artikel i Den Store Danske
Asser
d. 5.5.1137, dansk ærkebiskop . Asser tilhørte ...Artikel i Den Store Danske
Eskil
... Eskil Christiernsøn , ca. 1100-1182, ærkebis ...Artikel i Den Store Danske
ærkebiskop
i oldkirken fra 300-t. indehaver af et betydelig ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
KHoer
18/07/2011
ELJ
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki