Sven Nordmand

Sven Nordmand, Sven "Norbagge", d. .1088, biskop i Roskilde. Død på Rhodos. S. N. hørte til den kreds af mænd som Sven Estridsen med så stor dygtighed forstod at drage til sig. Oprindelig blev han optaget i kongens hird, hvor han ifølge Saxo havde en høvedsmands stilling, men gik snart over til den gejstlige stand som kongens kapellan og kannik i Roskilde. Saxo fortæller, at præsterne i Roskilde som var misundelige på ham drev spøg med ham på grund af hans ukyndighed i latinen og fik ham til under messen at læse "mulus Dei" (ɔ: Guds æsel) i stedet for "famulus Dei" (d: Guds tjener), men dette er en vandreanekdote som man ikke kan fæste lid til. Sin gejstlige oplæring fik S. N. i udlandet, og da han efter endt uddannelse var vendt hjem, blev han 1074 ved biskop Vilhelms død biskop i Roskilde. Valget synes at skyldes kongens indflydelse. I Roskilde fuldførte han den af Vilhelm påbegyndte Trefoldigheds kirke og på dennes nordside byggede han et stenkloster for kannikerne. Af begge disse frådstens-bygningsværker har man ved udgravninger fundet tydelige spor. Kirken smykkede han med en pragtfuld krone. For at der kunne være femten præbender for brødrene skænkede han en del af sit eget bordgods. Tidligere var der vistnok otte præbender; de nye ved S. N.s gave oprettede synes at være Vanløse, Vindinge, Hersted, Klippestrup, Tørslev, Dalby og Vesby. Tillige tog han initiativet til opførelse af kirker for Vor Frue i Roskilde og Ringsted og Skt. Mikkels kirke i Slagelse. Hans gerning som biskop skildres med stor beundring af den anonyme forfatter til Roskildekrøniken, men karakteristikken er en næsten ordret gengivelse af Adam af Bremens skildring af biskop Bescelin og må derfor tages med et vist forbehold. Både ved sin prædiken og sit liv hørte han dog til de bedste blandt tidens gejstlige. Politisk synes han at have stået Knud den Hellige nær; dels er han blandt vidnerne på dennes gavebrev til Lund, dels – og det er i den sammenhæng vigtigere – erklærede han, at hungerårene under kong Oluf var en straf for mordet på Knud. S. N. selv forlod i kong Olufs andet regeringsår landet for at drage til det hellige land men døde undervejs. Fra rejsen sendte han relikvier hjem til kirken i Roskilde.