Tage Müller, Tage Christian Müller, 3.10.1780-2.10.1849, biskop. Født i Kbh. (Frue), død i Ribe, begravet sst. M. kom i sit 12. år i huset hos sin farbror, præsten H. H. Muller ved Helligåndskirken, der både ydede ham værdifuld materiel støtte og fik stor indflydelse på hans åndelige udvikling. 1795 blev M. student fra Borgerdydskolen i Kbh. og 1799 cand.teol. Mens han i den følgende tid havde plads på Borchs kollegium og tjente sit brød ved undervisning fortsatte han samtidig sine private studier. Som vidnesbyrd herom foreligger bl.a. et par mindre undersøgelser Hvad er Venskab?, 1805 og Om Begrebet af Dyd og Lyksalighed samt disses naturlige Forbindelse, 1806. Disse typiske ungdomsskrifter i 1700-tallets stil viser hans evne til behandling af abstrakte problemer og til at udtrykke sig smukt og klart, ligesom de tegner et tiltalende billede af hans ideelt anlagte, humane personlighed. En tid tænkte han på at forberede sig til en akademisk lærergerning, men efter nogle års forløb gik han over i gejstlig virksomhed og blev 1806 sognepræst i Nørre Snede og Ejstrup i Århus stift. Det var ikke uden en vis forsagthed at M. drog over til sin nye virkeplads, fjernt fra alt hvad der var ham kært i hovedstaden, men snart fandt hans sig vel til rette og opdagede, som han selv siger, at Jyllands lyngklædte sletter var en mindst lige så frugtbar jordbund for det religiøse liv som landets mere blomstrende egne. 1810 forflyttedes M. til Køng på Sjælland og 1830 til Stege. S.å. blev han provst for Mønbo og Bårse herreders provsti og 1833 biskop over Ribe stift. 1842-48 var han kongevalgt medlem af stænderforsamlingerne i Viborg og 1849 af den grundlovgivende rigsforsamling som han dog måtte forlade på grund af sygdom. I de politiske forhandlinger tog han gentagne gange til orde ud fra et konservativt standpunkt. Som ung var M. i nogen grad påvirket af tidens rationalistiske strømning, senere udviklede han sig i positiv retning til dels under indflydelse af J. P. Mynster. Herom vidner bl.a. hans meget påskønnede Udvikling af den christelige Religions Troeslærdomme, 1829(2. opl. 1832) der giver udtryk for et ortodokst afbleget standpunkt. Også de taler og prædikener der foreligger fra hans hånd bærer samme præg. Formelt kendetegnes de ved en klar og jævn, ikke meget konkret stil. Som biskop lagde M. en usædvanlig nidkærhed og pligttroskab for dagen, og han nød betydelig anseelse både hos regeringen og i sit stift. Han var i høj grad en embedsmand af den gamle skole, streng og myndig, nøjeregnende i alt vedrørende den ydre kirkeorden, men trods sit stive, formelle væsen besad han et varmt hjerte for andres nød og åndeligt frisind over for standpunkter der afveg fra hans eget; det gjaldt også i forholdet til vækkelsen. Ikke mindst ved visitatserne kom dette frem; ikke blot virkede hans ydre fremtræden, den ærværdige skikkelse og det karakterfulde ansigt imponerende, men hans troværdige, redelige personlighed med det stærke drag af tungsind efterlod et dybt indtryk hos dem han kom i berøring med. – Konsistorialråd 1828.

. 1840. K. 1843.

Familie

Forældre: skræddermester Wilhelm M. (1741-1830) og Frederikke Dorothea Rasmussen (1745-1817). Gift 19.9.1806 i Kbh. (Helligg.) med Henriette Lovise Rasmussen, født 28.7.1789 i Grevinge, død 18.4.1857 i Ribe, d. af sognepræst, provst Thomas R. (1744-1800) og Elisabeth Margrethe Rasmussen (1751-1840).

Udnævnelser

R. 1835. DM. 1840. K. 1843.

Ikonografi

Mal. af O. M. Bøgh, 1836. Mal. af Geskel Salomon (Ribe domk.), efter dette gentagelse (Fr.borg) og litografi 1843 og, med tilføjelse af kommandørkorset, 1852.

Bibliografi

Selvbiografi i P. E. Muller: Vita Lagonis Urne II, 1833 17-19 og i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933-35 628f. Breve i Af efterl. breve til J. P. Mynster, 1862 222f 228 233-37 240-42 243 245f 249-51. – J. B. Daugaard: Til minde om biskop T. M., 1849. Selmers nekrologiske saml. II, 1852 380-98. Vilh. Birkedal: Personlige oplevelser i et langt liv II, 1890 17-19. P. G. Lindhardt: Præsten Dines Pontoppidan, 1948 = Acta Jutlandica XX, 1.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig