Thorkil, d. 14.10.1260, biskop af Reval. Ved det politiske forlig med de tyske riddere som Valdemar Sejr afsluttede 1238 i Stensby ved Vordingborg lykkedes det ham gennem klog forhandling delvis at genoprette det danske herredømme over Estland der var gået tabt i de urolige år efter kongens tilfangetagelse. De nordlige provinser Reval, Harrien og Vierland blev dansk besiddelse. Opgaven var nu at genoprette det danske styre både på verdsligt og gejstligt område. Med dette for øje gjorde kong Valdemar Ribekannikcn T. til biskop over Reval. Kongen valgte og præsenterede ham for ærkebiskop Uffe som derpå gav ham kirkelig indvielse. Kongen udstyrede den nyoprettede bispestol med gods -80 haken land i Reval, 40 i Vierland indtil denne provins fik eget bispesæde – men til gengæld krævede han sig og sine efterfølgere anerkendt som bispestolens patroner med ret til at vælge og præsentere fremtidige biskopper. Denne bestemmelse måtte ikke ændres selv om kirken i Reval fik et virkeligt domkapitel. Dette er et så groft brud på kirkeretten og tidens almindelige kirkelige krav it man i høj grad må undres over at både T., ærkebiskoppen og paven accepterede det uden protest. 1249 bekræftede Erik Plovpenning faderens donation og forøgede den yderligere. Ved T.s embedstiltræden var forholdene i Estland meget vanskelige. Russerne truede ude fra, og indadtil skulle alt bygges op. Paven opfordrede ivrigt til korstog, og kong Erik planlagde et sådant, men det blev aldrig til virkelighed. Derimod ydede han biskoppen betydelig økonomisk støtte. Store vanskeligheder beredte også forholdet til de lyske riddere. Disse havde af kong Valdemar fået overladt provinsen Jervien og nægtede at betale tiende til biskoppen i Reval. Det lykkedes T. at komme til moderat kompromis 1253. Med stormændene kom han i strid angående natholdsydelser under rejser til synoder ("procuratio"). Også her nåede man efter at have rådspurgt biskoppen af Dorpat og efter langvarige forhandlinger til et forligsforslag som stadfæstedes af Erik Klipping 1260. Endelig var der en konflikt med cistercienserklostret Dunamlinde hvor det også lykkedes T. at få et forlig i stand. Efter alt at dømme har han haft en lykkelig hånd til at få tingene til at glide. Reval var en handelsby, og efter T.s råd indførte Christoffer I lybsk ret både på kirkeligt og verdsligt område og oversendte 1257 byen et eksemplar af Lübecks love "at overholde til evig tid". Trods alle disse opgaver glemte T. ikke sit egentlige hverv: landets kirkelige organisation. Han arbejdede med held på at gennemføre sogneinddelingen og bidrog til opførelse af kirker, ligesom han viste gavmildhed mod byen Revals (Tallinn) to klostre.

Bibliografi

Jul. Paucker: Die Regenten, Oberbefehlshaber und Oberbeamt.-n Estlands I, Reval 1855 214f. N. Skyum-Nielsen: Kirkekampen i Danm. 1241–90, 1963.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig