Dansk Biografisk Leksikon

Valdemar

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Valdemar, Valdemar Knudsen,  1158-18.7.1236, biskop af Slesvig, udvalgt ærkebiskop af Bremen. Død i Citeaux, begravet i klosterkirken sst. V. blev fra 1191 den alvorligste trussel for kongemagtens bevarelse inden for Valdemar den Stores egen slægt, de direkte efterkommere. Han var født efter drabet på faderen, opkaldtes efter kong Valdemar og opdroges ved dennes hof hvilket altsammen er let forklarligt med at han var dronning Sofies nevø. Han bestemtes for en gejstlig løbebane, studerede i Paris og fik efter biskop Frederik af Slesvigs død 1179 dennes embede (dog i den første tid, indtil opnåelsen af den kanoniske alder, tredive år, kun som udvalgt biskop, electus, hvad der ikke forhindrede ham i at virke i bispestolens forvaltning). Her grundlagde han cistercienserklosteret Guldholm (det senere Ryd kloster) og var virksom for indførelsen af tienden. Han fik tillige betydelige beføjelser i styrelsen af hertugdømmet Slesvig og bevarede dem da Knud den Sjette efterfulgte faderen som konge 1182 og hertugdømmet nu tiltænktes Valdemar den Stores yngre søn Valdemar (Sejr). 1187 overtog denne selv hertugdømmet, og de to kongefrænder sikrede 1189 ved et fælles hærtogt erhvervelsen af Ditmarsken fra ærkesædet i Bremen. 1191 kom de to Valdemarer imidlertid i strid, og det blev klart at V. ikke på nogen måde var til sinds at afstå fra at stræbe efter verdslig fyrstemagt. 1192 gjorde han et mislykket forsøg på at erobre Danmark; han støttedes af grev Adolf af Holsten og af kongerne Knud Eriksen af Sverige og Sverre af Norge; men han led nederlag til hertug Valdemar der lod ham fængsle på Søborg hvor han sad fangen i fjorten år.

I den internationale politik var der i disse år god forståelse mellem den danske kongemagt og pavestolen der gerne så Danmark blandt kejsermagtens modstandere; og det har således formentlig ikke været vanskeligt at udsætte den retssag der af principielle grunde måtte føres når en fyrste på denne måde fængslede en biskop. Først 1206 kom V. fri af fængslet og processen kom i gang; kuriens standpunkter indeholder mange indrømmelser til de kongelige udsendinges argumentation, men ville blot ikke give kongemagten medhold i kravet om at V. skulle afsættes fra sit biskoppelige embede. 1207 blev ærkesædet Bremen ledigt og V. søgte nu at virkeliggøre den antagelse af ham som var gennemført 1191-92, men ikke da havde ført til reel overtagelse af ærkesædet, og paven var måske egentlig indforstået i hans ophøjelse til ærkebisp af Bremen. Afgørende modstand fra pavens side mødte V. imidlertid over for kravet om at måtte forene det kirkelige embede med hertugdømmet Slesvig – han har måske stræbt efter status som fyrstebiskop med territorialmagt efter tysk mønster – men V. klarede sig i ti år som ærkebiskop af Bremen uden pavens godkendelse, men med den støtte han kunne opnå blandt pavestolens modstandere i Tyskland; 1217 blev han dog forjaget fra Bremen. Han optoges som broder i det sachsiske cistercienserkloster Loccum og gjorde bod over for paven der overgav ham, med forbud mod at udøve præstelig gerning, til abbederne af Citeaux og Morimond for at de skulle træffe bestemmelse i hvilket kloster han skulle anbringes. De sendte ham til Loccum, og her opholdt han sig 1224 da han ved meddelelsen om Valdemar Sejrs tilfangetagelse rømte af klosteret og gjorde et sidste forsøg på at vinde den danske krone. Sine fire sidste år tilbragte han i Citeaux.

Familie

Forældre: kong Knud Magnussen (død 1157) og en ukendt kvinde der vistnok var en andens hustru. – Halvbror til Niels (død 1180).

Ikonografi

Fantasiportr. på træsnit fra 1600-tallet. Fremstillet på mal. af P. J. Larsen: dronning Dagmar besøger den fangne V., udst. 1843.

Bibliografi

A. Crone: V. K., 1848 = Skoleprogr. fra Odense katedralskole. Rud. Usinger: Deutsch-dänische Gesch. 1189-1227, Berlin 1863 63-67 133-42 151-55 167-74. Georg Dehio i Hist. Zeitschr. XXX, München 1873 222-38. Samme: Gesch. des Erzbistums Hamburg-Bremen II, Berlin 1877 109-40. Chr. Godt i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XXI, Kiel 1891 139-86. Hans Olrik i Årbøger for nord. oldkyndighed, 1892 342-84. Samme i Kirkehist. saml. 4.r.III, 1893-95 13-19 305-24. Samme: Konge og præstestand II, 1895 107-12 124-29. Samme: Absalon II, 1909 82-91. Hal Koch i Den danske kirkes hist. I, 1950 215-21. Günter Glaeske: Die Erzbischöfe von Hamburg-Bremen als Reichsfürsten, Hildesheim 1962 = Quellen und Darstellungen zur Gesch. Niedersachsens LX. Anne K. G. Kristensen i Hist. t. 12.r.III, 1968-69 431-52. Samme: Danm.s ældste annalistik, 1969. N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971. Aksel E. Christensen i Danm.s hist. I, 1977 361-63.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Ditmarsken
marsklandskab i Holsten i Nordtyskland mellem ...Artikel i Den Store Danske
Bremen
storby i Nordvesttyskland ved floden Weser; 5 ...Artikel i Den Store Danske
pavestolen
Sedes Apostolica , ikke-officiel betegnelse for ...Artikel i Den Store Danske
godkendelse
approbation , inden for offentlig forvaltning et k ...Artikel i Den Store Danske
argumentation
(af lat. argumentatio ), bevisførelse. ...Artikel i Den Store Danske
Morimond
fransk cistercienserkloster i området mellem Maas og ...Artikel i Den Store Danske
ærkebiskop
i oldkirken fra 300-t. indehaver af et betydelig ...Artikel i Den Store Danske
Valdemar Knudsen
1158-1236, biskop af Slesvig og ærkebiskop af Bremen ...Artikel i Den Store Danske
Holsten
tysk Holstein , 1111-1474 grevskab og derefter  ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
KHoer
18/07/2011
  • Læst 810 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki