• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Viktor Kristian Hjort

Oprindelig forfatter MiNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Viktor Kristian Hjort, 13.10.1765-26.7.1818, biskop. Født på Gunderslevholm, død i Ribe, begravet sst. På grund af hjemmets forarmelse kom H. 1774 i huset hos en slægtning i Ål præstegård, blev 1776 sat i Odense skole og student 1783. Abraham Kall skaffede ham Valkendorfs kollegium; sin teologiske påvirkning modtog han fra D. G. Moldenhawer. 1788 fik han attestats og blev 1791 residerende kapellan i Tårnby på Amager, 1796 2. og 1797 1. residerende kapellan ved Holmens kirke og 1804 Holmens provst. – H.s teologiske stade var en bibelsk afbleget, men retorisk svulmende dyds- og lyksalighedslære; i en julesalme udtrykte han sig således om Kristus: "Dit hele Liv var virksom Dyd, og Gavnelyst var Sjælefryd for dit retskafne Hjerte". H. forbandt oplysningstidens joviale optimisme med en utrættelig opfindsomhed af alt til dansk borgerheld sigtende. Hans musikalske gemyt og poetiske åre fik rigeligt afløb i talrige åndelige sange og borgerlige kvad. Opmuntret af biskop N. E. Balle, der var leder af det homiletiskkateketiske selskab (begyndelsen til det senere pastoralseminarium) udgav H. Forsøg til aandelige Sange. 1790 (2. saml. 1791) som blev præmieret af Selskabet for de skønne videnskaber, og han gav et talstærkt bidrag til Evangelisk kristelig Salmebog. Yderligere udsendte han følgende sangbøger: Sange for unge Piger. 1799, Sangbog for Haandværksstanden, 1809 til brug i de af pastor N. H. Massmann oprettede søndagsskoler, og Sangbog for Soldaterstanden, 1810. 1802 udgav han en bearbejdelse i moraliserende ånd af en ældre andagtsbog: Gudfrygtige Søemænds Sjelero, og 1806 gik han imod biskop P. O. Boisens plan til en forbedring af den offentlige gudstjeneste. Fra de unge år havde han lagt sig efter studiet af gejstlig retorik, og han var både yndet som prædikant og påskønnet som en glad selskabsmand. For den økonomiske og organisationsmæssige stabilisering af Holmens sogns skole- og fattigvæsen gjorde han et påskønnet arbejde. 1811 blev han biskop i Ribe. Det var en økonomisk trængselstid, og H. var ingen god økonom. Efter hans død viste det sig, at han havde forgrebet sig på de offentlige midler han var sat til at forvalte og han efterlod sig en betydelig kassemangel. -R. 1811.

Familie

Forældre: forpagter på Gunderslevholm, senere herredsfoged i Hids og Lysgård hrd. Peder H. (1725–89) og Else Holm (1731–1812). Gift 15.5.1792 i Kbh. (Nic.) med Marie Pauline Schiørring, født 3.11.1775 i Kbh. (Nic), død 26.9.1848 sst. (Helligg.), d. af kgl. kammermusikus Niels S. (1743–98) og skuespiller Mette Marie Rose (1745–1819).-Far til P.H.

Ikonografi

Mal. (Holmens k.), efter dette kopi af Johs. Ottesen (Ribe domk.).

Bibliografi

Selvbiografi i F. Münter: De Schola Antiochena, 1811 31–36 og på dansk i H.s Afskedsprædiken i Holmens kirke, s.å. Udvalg af breve til P. Hjort 1867 17–26 45–47. M. S. Liebenberg i Pers.hist. t. IV, 1883 251 (brev). – P. E. Muller i Dansk litteraturtid., 1818 540–44. Jens Møller i Nyt theol. bibl. VIII, 1825 313. P. N. Frost: Efterretn. om Ribe domkirke, 1841 122–29. Kr. Arentzen: Baggesen og Oehlenschläger I, 1870 100. E. C. Werlauff i Hist. t. 4.r.IV, 1873–74 290. L. Koch: Den danske kirkes hist. 1817–54, 1883 18 99. Helga Stemann i Fra Ribe amt V, 1919 1–64; 1920 141–92; 1921 319–68. L. Bobé: Bremerholms kirke, 1920 162 222.