Peder Axelsen Thott

Peder Axelsen Thott, d. 1463, domprovst. T. indskrev es 1413 som student ved universitetet i Leipzig; 1418–19 var han en af de første danskere der studerede i Heidelberg. 1421 nævnes han hjemme i Skåne. 1423 var han kannik i Lund og valgtes til domprovst sst. 1430 forekommer han som rigsråd. Efter egen opgivelse var han en tid kapellan hos kong Erik af Pommern. 1437 studerede han kirkeret i Bologna og traf her pave Eugen IV hvem han fortalte, at prioren i Dalby kloster havde gjort sig skyldig i vold; paven lod sig da overtale til at tillægge T. prioratet, hvis anklagen viste sig velbegrundet. Den i pavebrevet fastsatte lovformelige undersøgelse fandt ikke sted, men ikke des mindre lykkedes det T. at sætte sig i besiddelse af klostret og han fastholdt lige til sin død stillingen som "Commender i Dalby". Skønt Eugen IV 1438 havde fældet en ny afgørelse til fordel for den afsatte prior opnåede T. til sidst endog pavelig godkendelse. Dette vellkkede kup tilfredsstillede dog ingenlunde T.s ærgerrighed. Hele sit liv igennem vedblev han ai stræbe efter forøget magt og rigdom, men uden fortsat held, fordi hans krakileri efterhånden bragte ham på kant med alt og alle, bl.a. med hans kolleger i Lundekapitlet og med hans nærmeste foresatte, ærkebisperne; af disse klagede Hans Laxmand 1442 over, at T. red omkring med skjold og sværd i hånden og et følge med spændte armbrøster. Heller ikke kongernes gunst lykkedes det ham at vinde. Ganske vist anbefalede Christian I ham ved nytår 1455 hos paven til ærkebispesædet i Nidaros, men kun side om side med en anden. Og da T. seks år senere påberåbte sig kongens støtte, var det med urette. Da nemlig den gamle biskop Henneke Ulfeldt i Odense 1459 var død, vovede T. forsøget på at blive hans efterfølger, skønt Mogens Krafse havde virket som koadjutor og havde løfte på embedet. Alligevel fik T. i det mindste en del af kapitlet på sin side; han synes faktisk også at være kommet i besiddelse af nogle af bispestolens ejendomme, formodentlig ved sin halvbror Philippus' hjælp. Jan.1461, da han påtænkte at rejse til Rom for personlig at tale sin sag hos paven, hævdede han at være rettelig valgt og med kongens samtykke højtideligt indsat i Odense domkirke. Ikke des mindre havde Christian I kort forinden anmodet sin svoger markgreven af Mantova om at modvirke T. der i brevet betegnedes som "allerede alderdomssvækket, trættekær indtil vanvid, flere gange genstridig mod vore befalinger". Paven tog da også under stridens skiftende faser bestemt Mogens Krafses parti, og T. måtte til sidst opgive sagen. Til gengæld flottede han sig på sine gamle dage med den ret enestående titel af ærkedomprovst.