Caspar Hermann Sandhagen, 22.10.1639-17.6.1697, generalsuperintendent. Født i Borgholtzhausen, Westphalen, død i Kiel, begravet sst. Efter siden 1657 at have studeret i Rostock kom S. til Bielefeld hvor han 1667 blev rektor. 1672 udnævntes han til superintendent i Lüneburg hvor han vandt et stort navn som populært anlagt prædikant, mens han tillige i sit hus samlede en kreds af unge studerende. Blandt disse var også A. H. Francke der her oplevede sit gennembrud. 1684 kaldtes S. af hertug Christian Albrecht til generalsuperintendent og overhofprædikant i Slesvig, men kunne på grund af krigen med Danmark først tiltræde 1689. En overgang fortrød han sin kaldelse til Slesvig og ville, skønt han allerede havde holdt afskedsprædiken, ikke vige pladsen for sin efterfølger, dr. Johann Wilhelm Petersen. Denne forstod til sidst at sætte sin ret igennem. I Slesvig viste S. sig som en elskværdig foresat der med stor omhu tog sig af sit præsteskab. Alvorlige genvordigheder mødte der ham dog, fordi han tidligt som påvirket af pietismen var kommet ind på kiliastiske spekulationer. Dette gav sig bl.a. udtryk i en udlægning af profeten Michas 7. kapitel (1695–96) som blev gjort til genstand for et skarpt angreb af generalsuperintendenten i den kgl. del af Slesvig, den strengt ortodokse Josua Schwartz der i sin Gründliche Wiederlegung (1697) bestemt afviste tanken om på grundlag af Micha at forvente en guldalder for kirken. S. hævdede, at han kun var en tilhænger af den såkaldte "Chiliasmus subtilis" der blot håbede på "bedre tider" for kirken, og protesterede heftigt mod anklagerne, endog på sit dødsleje i Kiel for det teologiske fakultet sst. S.s største betydning ligger på det eksegetiske område. Som en bibeludlægger der var vel hjemme i grundsprogene blev han prist i høje toner af mænd som Ph. J. Spener og F. J. Lütkens. Blandt hans talrige skrifter af denne art kan især nævnes Kurtze Einleitung, 1684 og Theologische Sendschreiben I–II. 1692–99, bøger der længe var i kurs i pietistisk påvirkede kredse. Også adskillige ligprædikener foreligger fra hans hånd.

Familie

Forældre: skolelærer Johannes S. (død tidligst 1671, gift 2. gang 1657 med Maria Arning) og Margaretha Pohlmann (ca. 1616–56). Gift ca. 1664 med N.N.

Ikonografi

Stik af L. C. Glotsch, efter dette stik af Jac. Petrus.

Bibliografi

Johann Wilh. Petersen: Lebenbeschreibung, 2. udg. Frankf. a.M. 1719 80–123. Johs. Moller: Cimbria lit. II, 1744 751–59. Gustav Kramer: August Hermann Francke I, Halle 1880 29–36. C. E. Carstens i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XIX, Kiel 1889 27–29. Ernst Feddersen: Kirchengesch. Schlesw.-Holst.s II, Kiel 1938 = Schr. des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. XIX. Slesvigs delte bispedømme, red. H. Hejselbjerg Paulsen, 1949 81f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig