Christian Friedrich Callisen

Christian Friedrich Callisen,  20.2.1777-3.10.1861, generalsuperintendent. Født i Glückstadt, død i Slesvig, begravet sst. Efter at være blevet dimitteret fra Glückstadt 1794 studerede C. først i Kiel hvor han med stor flid lagde sig efter teologi og filosofi. Senere drog han til Leipzig, og til Jena hvor han 1799 tog den filosofiske doktorgrad og fik tildelt en prisbelønning for en indsendt prædiken. S.å. underkastede han sig den teologiske embedseksamen i Glückstadt og blev 1800 privatdocent i Kiel. Han holdt forelæsninger over filosofi og udgav en række praktiske oversigter over de filosofiske discipliner. Samtidig prædikede han jævnligt og deltog i frivillig fattigpleje. 1803 blev han sognepræst i Hollingsted ved Slesvig, men allerede 1804 forflyttedes han som sognepræst til Frederiksberg i Slesvig og provst i Hütten. Trods sin unge alder gjorde han fortrinlig fyldest i dette store embede. Han var virksom, stiftede bl.a. et bibelselskab, og havde et godt forhold til sin menighed. 1817 blev C. medlem af det gottorpske overkonsistorium, 1834 gejstligt medlem af regeringskollegiet og 1835 - efter J. G. C. Adlers død - generalsuperintendent for hertugdømmet Slesvig og (indtil 1845) slotsprædikant på Gottorp. S.å. udnævntes han i Kiel til dr. teol. h.c. og 1840 deltog han i Christian VIIIs kroning i Fr.borg slotskirke. Som gejstlig tilsynsmand var han almindelig afholdt og præsterne så op til ham som til en far. Mindstbetydning fik han for de dansktalende egne da han kun ufuldkomment beherskede det danske sprog. Da krigen 1848 brød ud, kunne han hverken gå med slesvigholstenerne eller som indfødt holstener nære sympati for den danske nationale bevægelse. Han foretrak da at nedlægge sine embeder og fik 3.7.1848 sin afsked af den provisoriske regering. Sine sidste år levede han i Slesvig.

C. har efterladt sig et meget betydeligt antal skrifter af teologisk, filosofisk og almindelig oplysende art. Til bedste for almueundervisningen udgav han en række højt skattede oversigter over geografi, naturhistorie og religion. Også hans teologiske arbejder havde gerne et praktisk præg, således hans Handbuch zum Gebrauch nachdenkender Christen beim Lesen der heiligen Schrift I-II, 1813-14, til Det nye testamente, og I-III. 1821-23, til Det gamle testamente. Meget udbredt var også hans Christliche Glaubenslehre nach Vernunft und Schrift, 1810 og hans Anleitung für Theologie Studierende und angehende Prediger in den Herzogthümern Schleswig und Holstein mil den Landesherrlichen Verordnungen zur Wahrnehmung ihrer Pflichlen bekannt zu werden, 1810 (2. opl. 1834), der i en knap men dog overskuelig form indeholder et rigt stof. I filosofisk henseende var C. oprindelig tilhænger af en eklektisk wolffianisme, senere nærmede han sig Kant hvis system danner baggrunden for hans religionsfilosofiske udviklinger (især Enlwurf zu einer durchaus auf practischem Grunde ruhenden Religionsphilosophie, 1856). Teologisk repræsenterede C. en rationaliserende supranaturalisme. Han fastholdt åbenbaringens nødvendighed og gjorde indsigelse mod at omdanne kristendommen til en blot og bar fornuftsreligion, men hans forståelse af hoveddogmer som forsoningen, nadveren o.fi. virker i forhold til den ældre ortodoksi stærkt afsvækket. - C. har stiftet en række legater, bl.a. til fordel for domskolen i Slesvig.