Dansk Biografisk Leksikon

Hans Ulf

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hans Ulf, Hans Jakobsen Ulf, d. 23.5.1541, kannik. Født i Malmø. Død i Lund. U. fik sikkert sin første gejstlige uddannelse i Lund. Febr. 1498 blev han baccalaur ved universitetet i Greifswald. Hvor han siden tog magistergraden er ukendt, men sommeren 1502 var han præst og "degn i Malmø", og en kontrakt fra 1503 kalder ham desuden også "mester". Jan. 1510 omtales han som indehaver af "et Vor Frues alter", et vikariat ved Skt. Petri kirke som han beholdt til 1529 da kirkeforholdene omordnedes ved reformationens sejr i Malmø. Først febr. 1521 er han bevidnet som kannik i Lund og som provst for det store præstegilde dér samt præst ved Skt. Petri kloster. Gildet forskaffede han en del jordegods i Nevishøj sogn, syd for Lund, til dels ved mageskifte, men flere medlemmer, bl.a. U. selv, måtte i den anledning yde gildet pengelån, og 1532 fik han fem sølvskåle i pant for de 30 rhinske gylden han havde forstrakt gildet med. Fra 1526 var han forlenet med Stävie sogn nordvest for Lund. Som ivrig modstander af lutherdommen omtales han i Malmøberetningen om herredagen 1530, derimod siges ikke at han var til stede ved den. Antagelig har han (måske skriftligt) imødegået de lutherske angreb på messen, og i den danske bearbejdelse af Nicolaus Manuels satire Dialogen om den syge Messe (trykt 1533) spottes han derfor som "doktor" U. der ved sin diagnose fastslår at messens "kanon har fået fuldt et sår", og råder af al kraft at råbe "koncilium" for at give den livskraft igen. 1532 tiltrådte U. en henvendelse til paven om at stadfæste Torben Bille som Aage Sparres efterfølger i ærkesædet; men skrivelsen afsendtes dog ikke. Han har sikkert været en god katolik til sin død og været at finde blandt de kanniker som voldte den evangeliske biskop Fr. Vormordsen og læsemesteren Peder Laurentsen mange kvaler.

Familie

Forældre: borger og handelsmand i Malmø Jakob U.

Bibliografi

Danske mag. 3.r.III, 1851 216 222. Kirkehist. saml. 2.r.II, 1860-62 133 159 182 183 200; 4.r.VI, 1899-1901 372 723. De ældste da. arkivreg. IV, 1885. Monumenta hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam 2.r.II, 1887 229 385f 392. [Peder Laurentsen:] Malmøberetn., udg. H. F. Rørdam, 1889. Niclaus Manuels satire om den syge messe, udg. S. Birket Smith, 1893. Danm.s gilde- og lavsskråer, udg. C. Nyrop I, 1899-1900. Repertorium diplomaticum 2.r.V-VI, 1933-34. Diplomatarium dioecesis Lundensis, udg. Laur. Weibull VI, Lund 1939.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
mageskifte
aftale om bytte af fast ejendom. ...Artikel i Den Store Danske
Greifswald
by i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern 85 ...Artikel i Den Store Danske
Torben Bille
30.8 1949-12.4.2013, dansk journalist og forfatter ...Artikel i Den Store Danske
Malmø
by på den svenske Øresundskyst i det frugtbar ...Artikel i Den Store Danske
Peder Laurentsen
ca. 1485-1552, dansk reformator. Som karmeliter ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
JOskA
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki