Eskil Svensen

Eskil Svensen, d. .ca. 1153, korsfarer. Død i Jerusalem, begravet i Paternosterkirken på Oliebjerget. S. bidrog til bøderne for broderen Christierns brud på Vederloven. Rimeligvis er han den gældker Bskil der 1143 advares af Erik Lam mod at hindre Knudsbrødrene i at drive fiskeri i Lønborg å, hvilket var skænket dem af de to foregående konger. Ellers er han kun kendt som pilgrim. Conrad af Eberbachs store cistercienserkrønike, som her er vor kilde, skildrer drastisk S. som en vild, frygteligt udseende kriger der havde udøst strømme af blod og daglig mærkede sin vej med voldshandlinger. Hans bror biskop Sven af Viborg råder ham til at gøre bod ved en pilgrimsfærd til det hellige land, men S. vil kun tage korset hvis Sven vil drage med. Bispen går ind derpå, og sammen når de til Jerusalem. Da de har knælet ved den hellige grav og foran Kristi kors og badet sig i Jordan beder S. til Gud om at dø, og bønnen opfyldes. Sven beder da om at måtte følge sin bror i døden, og endnu samme dag drager han det sidste suk. De jordfæstes i den lille paternosterkirke på Oliebjerget, oh for de to brødres sjælegave bygges kirken større og skønnere.