• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Frimodt-Møller

Oprindelig forfatter LoBe
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christian Frimodt-Møller, Christian Frederik Frimodt-Møller, bindestreg i navn ca. 1926, 7.6.1877-24.3.1943, lægemissionær. Født i Bregninge på Tåsinge, død i Kotagiri bjergene, Sydindien, begravet sst. F.-M. blev student 1897 fra Metropolitanskolen og medicinsk kandidat 1905. Efter yderligere studier i Kbh., Edinburgh og London rejste han 1907 til Sydindien som lægemissionær i Det danske missionsselskabs tjeneste. Ved Tirukoilur sydvest for Madras fik han opført et lille missionshospital (indviet 1913), hvor han virkede, indtil han 1914-39 blev overlæge ved et tuberkulosesanatorium i Madanapalle nordvest for Madras. Det blev oprettet af syv missionsselskaber i fællesskab, deriblandt Det danske missionsselskab, og indviet 1915 som en selvunderholdende institution, idet midlerne til sanatoriets drift kom ind ved statstilskud og patienternes betaling. En stor del af disse var hinduer og muhamedanere. Om søndagen holdtes der gudstjeneste på sanatoriet; men deltagelsen i denne var fuldstændig frivillig. Om arbejdet på disse steder har F.-M. fortalt i småskrifter om Det danske Missionshospital ved Tirukoilur, 1914 og Sanatoriet ved Madanapalle, 1917 og i et skrift om Indien. I Stillingen paa Missionsmarken, 1918 skildrede han brydningen mellem nyt og gammelt i Indien. Foruden disse skrifter har han skrevet om Slægtslivet, 1915 (3. opl. 1922) og Moderne Kønsproblemer, 1929 – ud fra den kristne læges standpunkt. Han var medlem af bestyrelsen for The National Christian Council for India og delegeret til den store verdenskonference i Jerusalem 1928 hvor han holdt et foredrag om Lægemissionens Plads i den kristne Kirkes Arbejde. Efter at have fået udviklet moderne laboratorie- og røntgenundersøgelser fik F.-M. 1929 indført kirurgisk behandling af tuberkuloseramte. Hans virksomme indsats for tuberkulosebekæmpelse medførte hans udnævnelse til den første direktør for Indiens nydannede tuberkuloseforening. Han måtte flytte til New Delhi hvor han modtog megen støtte fra Indiens vicedronning, lady Linlithgow, der var foreningens formand. F.-M. organiserende udstrakt undervisning inden for sit speciale for at også de praktiserende læger kunne tage kampen op. Hans mange rejser landet rundt i dette øjemed trættede hans helbred, og sygdom tvang ham 1941 til at tage sin afsked. Hans inspirerende og for Indien betydningsfulde virke hædredes 1928 med fortjenstmedaljen (Kaisar-I-Hind) i guld, 1939 C. B. E. og 1943 med en højere grad af Kaisar-I-Hind.

Familie

Forældre: sognepræst, politiker H. C. D. Müller (1835-1902) og Cornelia M. N. Frimodt (1836-88). Gift 11.7.1905 i Århus med cand. phil., skolebestyrer Ragnhild Høgsbro, født 28.11.1874 på Frbg., død 14.5.1966 i Gentofte, d. af folketingsmand Sofus H. (1822-1902) og Amalie Gabrielle Jürgensen (1833-93). – Far til Johannes F.-M.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Halfdan Høgsbro i Dansk kirkeliv, 1943 75-79. C. Bindslev i Dansk missionsbl. CX, s.å. 204-07. E. Wiese sst. 419-23.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Christian Frimodt-Møller Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik