Dansk Biografisk Leksikon

Christen Madsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christen Madsen,  1.3.1776-19.2.1829, lægprædikant. Født i Munkebo, død i Bregner, begravet i Drigstrup. M. havde kun fået en ringe skoleundervisning, men med sit lyse hoved erhvervede han - især i de otte år han var soldat i Kbh. - gode kundskaber; han giftede sig, byggede hus på Bregner mark ved Kerteminde og vandt anseelse både som en duelig tømrer og en kvik og munter skaffer ved bondegilderne. Ved nytår 1819 kom han i forbindelse med den lille vakte kreds som i Rasmus Klinks hus i Kerteminde lededes af den gamle skomager O. H. Svane der havde haft sin åndelige vækkelse i 1740ernes Kbh. Efter en lang og svær "bodskamp" oplevede M. - under altergangen 28.1.1819 - et religiøst gennembrud så klart og selvfølgeligt at det bestemte hans liv herefter. Han blev næsten omgående den førende prædikant i de gudelige forsamlinger som nu under hans ledelse for alvor tog fart, men kom også snart i strid med sognepræst C. S. Andresen i Kerteminde, både på grund af de forsamlinger han holdt (og som stred mod forsamlingsloven af 1741) og fordi han angreb såvel præstens rationalistiske lære som hans verdslige privatliv (især var det en anstødssten at der dansedes i præstegården). "Sværmer" var M. dog langtfra: hans forkyndelse byggede på Luthers prædikener, naturligvis i en (kirkeligt loyal) pietistisk fortolkning. Modstanden mod vækkelsen som gennem M.s og andres virksomhed bredtes over hele øst- og midtfyn skærpedes efter nogle (af degne inspirerede) grove angreb i fynske aviser; biskop F. Plum indberettede til kancelliet som endte sine overvejelser med 1822 at beordre sagsanlæg (s.å. var M. en tid fængslet), og ved forhørene i Odense hævdede M. åbenlyst sin lægmandsret til på egen hånd at udbrede sine "religionsbegreber" uden hensyn til borgerlige og kirkelige autoriteter. Flere gange skrev han til dronningen, gik i forbøn for forsamlingernes frihed og forklarede at vækkelsen havde haft lykkelige sociale virkninger: når folk omvendte sig fra verdslighed og "liderlighed" til et flittigt, nøjsomt og gudfrygtigt levned blev de - også økonomisk - langt bedre i stand til at klare sig. Sagen imod ham sneglede sig hen, til megen irritation for Fyns guvernør, den senere Christian VIII som flere gange gjorde forestillinger i kancelliet og anbefalede præsterne at omgås varsomt med de vakte og kun bekæmpe mulige sværmerier med åndelige våben. Også den ellers stejle biskop Plum rådede nu sine gejstlige brodre til med "forsigtig Skaansel og kjærlig Sagtmodighed" at standse eller dæmpe "Sværmeriets Smitte". Tydeligt nok var den borgerligt-gejstlige front over for vækkelsen ved at smuldre og regeringen ved at erkende de vaktes loyale holdning; det viste sig også da dommen omsider faldt: 1828 idømtes M. fem gange seks dages fængsel på vand og brød og en bøde på 50 rdl. for fornærmelser mod sognepræsten; landsretten nedsatte strafudmålingen, og 1829 - lige efter M.s død - lod højesteret fængselsstraffen bortfalde, men fastholdt en bøde på 30 rdl. M. gjorde et stort indtryk på folk; han kunne -som den af disciplene der stod ham nærmest, Peter Larsen (Skræppenborg), sagde - "næsten bevæge sten med sin hjertelighed". Han er hovedmanden i den fynske vækkelse og mange af dem der i næste generation fik førerskabet var inspireret af ham. Så sent som 1869 - det år vækkelsen for alvor spaltedes - samledes grundtvigske og missionske kredse om at sætte en mindesten på M.s grav. Trods alle forskelle havde begge bevægelser for en stor del deres rod i hans indsats.

Familie

Forældre: gårdmand Mads Christensen og Ane Andersdatter. Gift 21.4.1804 i Drigstrup med Mette Marie Nielsdatter, døbt 16.8.1778 i Drigstrup, død 23.7.1837 i Bregner (gift 2. gang 1829 med husmand Rasmus Nielsen, 1802-77, gift 2. gang 1837 med Karen Rasmusdatter, 1808-73), d. af snedker Niels Nielsen (1738-99) og Maren Andersdatter (1738-1803).

Ikonografi

Monument på Drigstrup kgd. 1869.

Bibliografi

Fr. Nygård: Kristenliv i Danm. 1741-1840, 1897. Jens Abildtrup: C. M., 1930. H. Begtrup: Dansk menighedsliv i grundtvigske kredse III, 1932 13-29. Den danske kirkes hist. VI, 1954. Knud Ottosen m.fl.: De fynske vækkelser, 1964 = Vækkelsernes frembrud i Danm. III især 95f. Ole Nørskov Nielsen: Andagtslitteraturen og de gudelige vækkelser på Fyn, 1973.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Munkebo
by på Østfyn ca. 14 km fra Odense; 5580 indb. ( ...Artikel i Den Store Danske
"... mere farlig ved sin ånd og tendens ..."
I 1835 måtte regeringen i en række situationer træ ...Artikel i Danmarkshistorien
De fynske vækkelser
„De stærke jyder” bredte sig ikke ud over de få so ...Artikel i Danmarkshistorien
irritation
(af lat. irritatio , af irritare ), pirring; opirr ...Artikel i Den Store Danske
lægprædikant
ikke-præsteviet person, der prædiker, ofte i ...Artikel i Den Store Danske
sognepræst
i folkekirken en fastansat præst, der betjener et el ...Artikel i Den Store Danske
Peter Larsen
f. 02.01.1956, dansk skuespiller. Ordkaskader, a ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PGLin
18/07/2011
  • Læst 606 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki