Alfred Nielsen, Alfred Julius Nielsen, 11.4.1884-11.1.1963, missionær. Født i Odense, død i Askov, begravet sst. N.s barndomshjem var grundtvigsk præget. Også den unge N. fandt snart sin plads i det grundtvigske menighedsliv der udfoldedes i Odense omkring den senere biskop A. Rud, dengang sognepræst ved det nylig oprettede Ansgar sogn, og Emil Koch, præst ved Hospitalskirken. N. havde egentlig tænkt sig at studere teologi, men valgte med sine store sproglige interesser efter studentereksamen 1902 at studere filologi. Allerede som student viste han sig som en fremragende sprogbegavelse hvorfor han uden vanskelighed kunne tage skoleembedseksamen i dansk og tysk i 1909 med hovedkarakteren laudabilis. I Kbh. havde N. hurtigt fundet vej til de grundtvigske kredse der samledes omkring Kbh.s valgmenighed hvor Fr. Jungersen var præst ligesom han blev medlem af den grundtvigske Studenterkredsen. Men hvor stærkt og blivende et indtryk N. end havde fået af den grundtvigske kristendom blev han aldrig "partigænger". Allerede som student knyttede han således forbindelse med den fløj af Den kristne studenterbevægelse der havde sit samlingspunkt i Studenterhjemmet. Studenterbevægelsen var opstået i 1890erne under engelsk og amerikansk inspiration, og det var her gennem ledende skikkelser som John Mott, Robert Wilder og L. P. Larsen at N. fik kendskab til den moderne missionsbevægelse. Selv om han var kritisk over for meget i denne angelsaksiske vækkelsesfromhed stod det efterhånden klart for ham at det var en pligt for ham at drage ud og virke som missionær. Han overvejede at træde i den af mange grundtvigske støttede danske Santalmissions tjeneste. Det endelige valg faldt imidlertid på Østerlandsmissionen der var stiftet 1898 af Einar Prip med det formål at drive "Evangelisations- og Missionsarbejde i det hellige Land eller dets Nabolande". En væsentlig årsag til dette valg var hans bekendtskab med Vilhelm Sørensen, sognepræst i Husby på Fyn og Østerlandsmissionens formand 1898-1911. 1909 blev N. antaget som missionær af Østerlandsmissionen. Denne havde i 1905 fra irske presbyterianske missionærer overtaget deres arbejdsmark i Kalamundi-striktet mellem Damaskus og Horns i Syrien. Dermed fulgte forpligtelsen til at videreføre de af dem grundlagte skoler og drage omsorg for de små evangeliske menigheder de havde oprettet. Selv om N. blev antaget til at tage sig af drengeskolerne skulle han også virke som præst. Efter at have bestået en teologisk tillægsprøve ved Kbh.s univ. ordineredes han 23.8.1911. Kort efter blev han gift og rejste til Syrien.

Efter at have lært arabisk sprog slog N. sig 1912 ned i Nebk nord for Damaskus hvor han ved siden af skolearbejdet øvede præstetjeneste for de syriske menigheder. Den første verdenskrig, hvor det tyrkisk-osmanniske rige stod på Tysklands side, tvang imidlertid i 1915 N. og hans familie sammen med de øvrige østerlandsmissionærer til at forlade Syrien og vende tilbage til Danmark hvor han bl.a. virkede som præst i folkekirken. Først 1921 kunne N. med sin familie atter vende tilbage til Syrien. De kristne missioner der virkede i Mellemøsten opfordrede efter krigen N. til at optage et direkte evangeliserende arbejde blandt muslimer. Han tog mod udfordringen og slog sig ned i Damaskus hvor han de følgende år gennem en læsestue, bibel- og traktatuddeling og personlige samtaler knyttede kontakt med muslimer. N.s særlige evner kom netop her til deres ret. Han var en fremragende arabist og dybt fortrolig med Islam. Han trængte sig ikke ind på folk, men ønskede gennem en dialog at præsentere muslimerne for det kristne budskab. Samtidig udfoldede han en betydelig litterær virksomhed på arabisk der netop skulle tjene dette formål. Hans virksomhed stødte imidlertid på en så stærk modstand hos muslimerne at de franske myndigheder – Syrien var siden 1919 fransk mandatområde – i 1929 i realiteten tvang ham til at indstille sit arbejde. Han blev så som sproglærer knyttet til Newman School of Missions i Jerusalem der indførte vordende missionærer i arabisk sprog og islamisk kultur. Samtidig fortsatte han sit forfatterskab og virkede som præst og lærer ved tyske skoler og hospitaler. 1954 vendte han tilbage til Danmark og slog sig ned i Askov. Han var fortsat virksom i tale og skrift til sin død.

N. er en af de betydeligste missionærer som den danske kirke har fostret. Han var en stærk og selvstændig personlighed og dertil pligttro og selvudslettende i sin vilje til at hjælpe og tjene andre. Frygtløs stod han for hvad han betragtede som ret og rigtigt. Dette kunne skabe spændinger og modsætninger til andre af Østerlands-missionens udsendinge. Når det imidlertid ikke kom til et brud skyldtes det sammen med en udpræget humoristisk sans N.s vilje til at respektere andres opfattelse.

N. var med årene blevet den betydeligste danske kender af Islam i fortid og nutid. Han videregav i et omfattende forfatterskab denne viden til den danske offentlighed. Samtidig informerede han nøgternt og sagligt om den kristne Islammission, dens opgave og problemer. Hans hengivenhed og loyalitet mod de arabiske muslimer som han en menneskealder havde levet med og for fik ham da også til at se det som sin pligt som en af de første herhjemme at tale deres sag og påtale den uret som blev påført dem gennem den zionistiske indvandring under det britiske mandatstyre.

Familie

Forældre: gymnastiklærer Niels Albjerg N. (1854– 1938) og Ane Andersen (1852-1942). Gift 1. gang 25.8.1911 i Odense med Christine Elisabeth Holm, født 8.4.1880 i Odense, død 4.8.1943 i Jerusalem, d. af forvalter P. H. og Caroline Jørgensen. Gift 2. gang 7.7.1947 i Jerusalem med Erna Elisabeth Georgi, født 18.5.1899 i Dresden, d. af Emil G. og Ernestine Hertzog. – Far til Svend Holm-Nielsen.

Udnævnelser

R. 1948.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig