Anders Andersen

Anders Andersen,  27.3.1889-20.6.1981, missionær, præst. Født i Rurup, Branderup sg., Sønderjylland. A. fik allerede som dreng kaldet til at rejse ud som missionær og kom som 14-årig til Breklum, Sydslesvig. Skolegang og studier afsluttedes dér med missionseksamen 1911. Efter ordination i Bevtoft 20.10.1912 rejste han til Breklummissionens arbejdsområde i Jeypore, Indien, som missionær. 1914 interneredes han på grund af krigen og hjemsendtes 1916, hvorefter fulgte en række år som præst, først i Augsburg og 1917–24 i Arrild, Sønderjylland. 1924 udsendtes han af United Lutheran Church in America igen til Jeypore med henblik på genopbygning af den unge kirke. Sammen med missionær Hans Toft overgik A. til Det danske missionsselskab (DMS) i 1931 og arbejdede på en række stationer, først og fremmest Gunupur, og under hele 2. verdenskrig opholdt han sig i Indien medens hans hustru og de 8 børn var i Danmark. 1958 vendte han hjem, blev pensioneret fra DMS og tog ophold i Haderslev hvor han 1960–64 var hjælpepræst ved Gl. Haderslev kirke. Som ganske ung missionær oplevede A. de massebevægelser der førte til dannelsen af bl.a. den lutherske kirke i

Jeypore. Det blev hans opgave at være med til at forme og udbygge denne kirke især med hensyn til teologisk uddannelse, bibeloversættelse og liturgi. Med sit betydelige sprogtalent og sin omfattende arbejdsevne blev han en central figur i missionens og kirkens arbejde. Det gælder bl.a. en ny oversættelse af Det ny testamente til oriya, afsluttet 1952. Han har oversat et stort antal danske og tyske salmer til oriya hvoraf de allerfleste fortsat er i levende brug. I krigsårene virkede A. især med teologisk undervisning på præsteskolen i Rajahmundry og har i øvrigt ud fra en moderat konservativ holdning bidraget med adskillige kommentarer til de nytestamentlige skrifter, foruden oversættelse af Luthers lille katekismus og Confessio Augustana. I de sidste krigsår havde han efter de tyske missionærers internering tilsyn med hele Jeyporekirken. Efter hjemkomsten fra Indien har A.s sproglige evner og energi fundet udfoldelse i et omfattende arbejde for Historisk samfund for Sønderjylland. Han står bag udgivelsen af en række manuskripter, således Jacob Fabricius den Yngres optegnelser 1617–44, 1964 og provst Johannes Pistorius' brevsamling 1541–1605(14), 1971.