Christian Drachardt

Christian Drachardt, Christian Lauritzen Drachardt, døbt Christen, 26.6.1711-18.9.1778, missionær. Christian Drachardt kom efter faderens død til sin farbror Christen Drachardt, sognepræst i Skellerup, undervistes af ham til sit 18. år og sattes da i Nyborg skole hvorfra han blev student 1731. Han blev teologisk kandiat 1736, antoges derefter af missionskollegiet til alumnus på det grønlandske seminarium og undervistes i sproget af Hans Egede. Skønt denne hverken fandt ham sprogbegavet eller egnet til missionær ordineredes han 1739 og udsendtes til Godthåb.

Stærkt pietistisk påvirket hjemmefra følte han sig straks tiltrukket af de mæhriske brødre ved Ny Herrnhut. I begyndelsen var han "bange for deres Ordninger" som han fandt ulutherske, men efterhånden sluttede han sig nærmere til dem og optog deres missionspraksis hvorved han kom i strid både med sin kollega A. v. W. Sylow og med Hans Egede der advarede missionskollegiet mod ham. Kollegiet holdt imidlertid hånden over ham og forflyttede Sylow hvorved Christian Drachardt fik helt frie hænder. Nu udtalte han sig i breve til Danmark stærkt nedsættende om Hans Egedes missionsgerning, skrev derimod til grev N.L. Zinzendorf og bad denne skaffe sig en hernnhutisk hustru, efter hvis ankomst han sluttede sig helt til brødremissionen og til sidst endog flyttede til Ny Herrnhut hvorhen han ligeledes søgte at drage hele den godthåbske menighed, uden at dette dog lykkedes. Hans Egede tilrådede nu at kalde ham hjem men kollegiet ville ikke, hvilket uden tvivl var medvirkende årsag til at Egede trak sig tilbage fra den grønlandske mission.

Christian Drachardt var den missionær som næst efter Hans Egede virkede længst i Grønland i missionens første periode. Han nærede oprigtig kærlighed til befolkningen og viste stor nidkærhed i gerningen. Viceprovst Egill Thorhallesen udtalte 1774 at Christian Drachardt "dannede Godthaabs Mission først til en ordentlig Menighed og har visselig været en af de flittigste Missionærer ved Godthaab". Det var også Christian Drachardts hensigt at blive i Grønland, men hustruens død og hans eget svigtende helbred tvang ham hjem 1751. Han levede derefter en årrække i Herrnhut og ernærede sig som porcelænsmaler. 1765 drog han i følge med Jens Haven til Labrador, men vendte snart tilbage og boede en del år i England. Efter at have indgået et nyt ægteskab drog han endelig 1771 på ny til Labrador hvor han virkede blandt eskimoerne til sin død.