Peter Andreas v. Cappelen

Peter Andreas v. Cappelen, 8.3.1756-19.1.1800, missionær. Født i Dimmesund, Norge, død i Lom, begravet sst. Efter hjemmeforberedelse blev C. immatrikuleret ved Kbh.s universitet 1777 hvor han tog teologisk embedseksamen 1779. Året efter blev han optaget på Seminarium groenlandicum for at dygtiggøre sig i det grønlandske sprog og var derefter udsendt som missionær i Umånaq 1783-92. 1793 blev han kaldet til faderens efterfølger som sognepræst for Ulstein og Hareid menigheder på Sunmøre (Norge), 1797 for Lom i Gudbrandsdalen. Faderen havde - formentlig 1744-46 - været kateket i Grønland, hvilket påvirkede sønnen (såvel som en yngre broder senere) til at søge til Grønland. C. var en renlivet rationalist for hvem menighedens timelige velfærd var lige så væsentlig som dens åndelige. Ved Umånaq søgte han straks at uddanne hjælpere, kateketer, for at de kunne flytte ud med befolkningen på de mindre pladser der gav bedre fangstudbytte end selve kolonistedet. Undervisningen i de ret primitive børneskoler blev forbedret derved, og katekiseringen med de voksne kom på et rimeligere plan. Fra begyndelsen interesserede C. sig for fangstmetoden med sælgarn under isen, begyndt ved Umånaq omkring 1776, men aldrig rigtig slået an. Med henblik på at fremme denne fangstmetode gennemrejste C. distriktet og indsendte til direktionen for Den kongelige grønlandske handel en betydningsfuld beskrivelse af det og udpegede de bedste steder for garnfangsten. C. blev derefter den drivende kraft bag udviklingen af garnfangsten rundt om i fjordkomplekset. Ligesom C.s missionsgerning skabte stabil vækst i åndelig henseende, lagde hans virke for garnfangsten grunden til forholdsvis solid økonomisk stabilitet i distriktet i lange tider derefter. Efter hustruens død fik han hjempermission, men tilbød missionskollegiet at rejse ud igen som en slags visitatsprovst. På grund af reduktionen 1790-92 kunne missionskollegiet ikke give ham de vilkår han ønskede, og C. helligede sig derefter sin fars menighed.