Victor Danielsen

Victor Danielsen, 28.3.1894-2.2.1961, missionær. Født i Søldarfjørður, død i Fuglafjørður, begravet sst. D. havde en svag konstitution men et udmærket lærehoved. Han blev derfor 1911 elev ved seminariet i Tórshavn hvorfra han tre år senere tog eksamen med udmærkelse. 1.9. s.å. blev han ansat som vikar ved skolerne i Søldarfjørður og nabobygder, men allerede efter syv mdr.s forløb tog han sin afsked fra lærergerningen med den motivering at han for sin samvittigheds skyld ikke kunne fortsætte med at undervise børn i læresætninger som han selv mente var ubibelske.

Under sit ophold i Tórshavn havde D. ved læsning af Søren Kierkegaards skrifter og ved personlig kontakt med indremissionær, senere præst Ryving Jensen gennemgået en religiøs krise som efter ulidelige sjælekvaler i foråret 1914 endte med hans omvendelse. Efter sin tilbagekomst til hjembygden begyndte D. at holde evangeliske møder og fortsatte med sine på dansk skrevne avisartikler om religiøse spørgsmål hvor en stærkt kritisk indstilling over for folkekirken efterhånden gjorde sig gældende. Uvist hvornår, men formentlig under påvirkning af sin fætter missionær Daniel Danielsen lod D. sig døbe. 29.5.1915 meldte han sig ud af folkekirken hvorefter han viede hele sit liv til med mund og pen at forkynde brødremenighedens lærdomme.

Med udgangspunkt i sin fødebygd, senere i Fuglafjørður, hvorhen han 1928 var flyttet besøgte han trods sit dårlige helbred selv de mindste og utilgængeligste bygder, og hvor der opstod menigheder ivrede han for at få bygget forsamlingshuse.

Men sin største betydning fik han som salmedigter og oversætter. Allerede 1920 udgav han sit første hæfte med 85 salmer og til sidst 1952 en samlet udgave med titlen Songbók Guds Fólks med 1125 numre hvoraf D. selv havde digtet 27 og oversat 870, for de flestes vedkommende fra engelsk. Sidst i 1950'erne var han i færd med at oversætte Hallgrímur Péturssons passionssalmer hvoraf ¹/₅ forelå ved hans død. Ikke mindre imponerende var hans prosaarbejder. Foruden to originale fortællinger om Jesu genkomst, Aðru ferð, 1927 og Nei, lyftið sveik ikki, 1947 oversatte han 18 åndelige skrifter af John Bunyan, C. H. Spurgeon, D. L. Moody, Newman Hall o.a. I 1930'erne oversatte D. ene mand Bibelen. Galaterbrevet udkom 1932, Det ny testamente 1937, og manuskriptet til Det gamle testamente forelå færdigt 1939, men på grund af krigen og andre forhindringer udkom hele Bibelen ikke førend 10 år senere. D. havde ingen kundskaber i de klassiske sprog, men benyttede nordiske, engelske og tyske bibeludgaver til sin oversættelse. Hans stil og ordvalg præges af nutidigt færøsk talesprog i modsætning til provst Jacob Dahls oversættelse.