Arnarsaq, ca. 1716-.ca. 1790, grønlandsk missionsmedhjælper. Født i Diskobugten og formentlig. A. blev som ung elev hos Poul Egede 1736 lige efter at han havde startet en mission ved Christianshåb i Diskobugten. Hun var en meget interesseret og lærenem elev der hurtigt blev uundværlig for Egede i hans arbejde. Allerede foråret 1737 blev hun døbt og var siden knyttet til missionen som medhjælper. A. var især en god støtte ved oversættelse af Bibelen til grønlandsk og kom dermed til at præge den kirkelige terminologi i landet. Da Egede forlod Grønland 1740 som følge af en øjensygdom fulgte A. med til Danmark, dels for ikke at skilles fra ham, dels for at se hans land. Hun blev alvorligt syg efter ankomsten men kom sig og blev i Danmark vinteren over. Ved juletid aflagde hun sammen med Egede og en anden grønlænder besøg hos Christian VI hvor hendes umiddelbare og uimponerede reaktioner gjorde stort indtryk. I øvrigt lærte hun sig dansk og fortsatte oversættelsesarbejdet.

Efter hjemkomsten til Grønland virkede hun 1741–43 ved missionen i Godthåb der var inde i en alvorlig krise og hårdt trængt af herrnhuterne. Hun var trofast mod Egedernes kirke og vat med til at forhindre at den helt overgik til den tyske mission. 1743 vendte hun tilbage til Diskobugten og optog et samarbejde med Niels Egede, men i de følgende 20 år kendes intet til hendes skæbne. Først 1763 dukker hun igen op, denne gang i Holsteinsborg hvor en ung missionær af Egedeslægten, H. C. Glahn, netop havde overtaget embedet. Igen skulle hun hjælpe en ny missionær i gang. De følgende år kom missionen i Diskobugten ud i en alvorlig krise, og da en ung norsk missionær, Jørgen Sverdrup 1764 kom op for at overtage fallitboet var A. igen klar som hjælper gennem de første svære år, og det må formentlig bl.a. tilskrives hende at det lykkedes at genrejse den vaklende mission. – 1776 kom på ny en ung præst af Egedeslægten, Hans Egede Saabye, til Grønland, og igen trådte A. til, denne gang i Claushavn. Sidste gang A. omtales i kilderne er 1788, og hun har da efter grønlandske forhold været meget gammel. A. var den første grønlænder der tegnede sig markant i historien, og som gennem mere end 40 år satte sit præg på missionen. Hun var slagfærdig, hurtig, kvik og selvstændig, åben og frimodig. Hun synes at have næret en meget stærk hengivenhed for Egedernes slægt, specielt for Poul E., og han har også sat hende meget højt. B. S. Ingemann har i sin roman fra 1842 Kunnuk og Naja brugt A.skikkelsen som en gammel from kone der mistænkes for hekseri.

Bibliografi

Poul Egede: Efterretn. om Grønland, 1788. Mads Lidegaard i "Grønland", 1967 157–65.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig