Hartvig Lohmann, vistnok ca. 1590-.senest 1642, mystiker. Født i Itzehoe. L. forekommer tidligst som sekretær hos amtmanden i Flensborg, siden som byskriver sst. Som den grublende, udpræget religiøse natur han var fordybede han sig i læsning af skrifter ikke blot af Luther, Johann Tauler og Johann Arndt, men også af Valentin Weigel, og som så mange af sine åndsbeslægtede tilegnede han sig herigennem læren om Kristi "himmelske kød", om hans legemlige og væsentlige iboen i de troendes hjerter, om "det indre ord" og den skarpe kritik over for den officielle kirke, dens lærerstand og alle borgerlige ordninger. Heri styrkedes han også ved påvirkning fra andre sværmeriske ånder som Nicolaus Teting og Anna Owena Hoyers. Da han ikke holdt sine anskuelser for sig selv kom han 1622 i strid med de flensborgske præster, og da han havde frasagt sig sit embede og var flyttet til Svabsted fortsatte han polemikken ad litterær vej. Indtil videre vandt hans modstandere overhånd idet hertugen af Gottorp ved reskript af 27.9.1624 udviste L. af landet. Han drog derpå til Brandenburg hvor han levede som faktor ved et saltværk alt medens han under læsning af Paracelsus kom under indflydelse af dennes mystiskfarvede naturopfattelse. 1631 tog han ophold i Odense hvor han snart vandt et ikke ringe ry ved sine heldige medicinske kure. Brødnid fra den officielle læge, Henrik Küster (ca. 1588-1646), i forbindelse med præsteskabets mistanke om hans separatistiske tilbøjeligheder førte til at biskop Hans Mikkelsen anklagede ham for kansler Christen Friis til Kragerup. Denne beordrede 1634 lensmanden og gejstligheden i Odense til at forlange en tilbagekaldelse af L. af hans tidligere hævdede meninger. Herpå ville han dog ikke indlade sig, i hvert tilfælde ikke i tilstrækkeligt omfang, og trods borgerskabets forbøn og sine egne dygtige forsvarsindlæg blev det ham 1635 af lensmanden pålagt inden seks uger at forlade byen og landet. Han opnåede dog at hans sag blev taget op til behandling af en kommissionsdomstol bestående af universitetskonsistoriet og to af rigets biskopper, men dette førte kun til at han blev nødt til at vedkende sig fremmedartiklerne af 1569 og den augsburgske konfession samt love at gøre præsteskabet i Odense en uforbeholden afbigt. Dette skete også, og derpå fik han i slutningen af 1635 kgl. tilladelse til at fortsætte sin virksomhed som læge.

Familie

gift med N. N., levede 1635.

Bibliografi

Johs. Moller: Cimbria lit. I, 1744 359-61 677-80. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3.r.V, 1884-86 1-53; 4, r.V, 1897-99 823; 5.r.V, 1909-11 810-12. C. E. Carstens i Zeitschr. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XXI, Kiel 1891 373-83. L. J. Moltesen: Fr. Brekling, 1893 12-19.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig