Hans Hansen (gejstlig)

Hans Hansen, før 1512-efter 1531, prælat. H. nævnes første gang 1512 som provst i Tofte (Assens provsti). Han var formodentlig allerede dengahg sekretær hos kong Hans der skaffede ham det anselige embede og som støttede ham mod den fynske biskop Jens Andersen (Beldenak) der ville lægge provstiets jurisdiktion ind underj "bispebordet". Ved kongens hjælp fik H. 1512 fprnyet. pavelig provision på provstiet med det tilhørende Helligåndshus i Assens foruden på sognekirken på Før. I endnu højere grad synes H. dog at have været knyttet til Christian II, 1513 forlenede kongen ham med Torø, og 1515 stiftede han et forlig hvorved omtalte Helligåndshus som karmeliterne i Assens gjorde fordring på blev H. tilkendt. 1514 var H. af Christian II blevet sendt til Rom, og 1515 drog han igen dertil i kongens ærinde. Bl.a. skulle han virke for at få Skt. Knuds kirke i Odense frataget Knudsbrødrene. Under sine ophold i Rom synes H. der 1514 betegnes som mag.art. og kongens sekretær tillige i høj grad at have arbejdet for sine egne interesser. Ikke blot søgte han pavens hjælp over for Jens Andersen Beldenak, men han fik også udvirket en række pavelige provisioner: på kanonikater i Ribe og Århus, et vikariat i Århus samt sognekirker i Assens, Kærum og Nørre i Snede. 1516 drog han hjem fra Rom, og 1520 fik han den tilfredsstillelse af kongen at blive sat til at indkræve de to tredjedele af Fyns bispestols visse indtægter som Beldenak havde måttet'love at afstå til Christian II. 1521 havde han en ubehagelig sag med præsten i Middelfart Jens Farver der klagede til paven over at være blevet fængslet og udplyndret af H. og andre. 1523 besluttede Christian II at sende H. og. mag. Poul Andersen til Rom for at få pavens hjælp mod sine oprørske undersåtter. Han udstedte anbefalingsbreve for dem, men det ser ikke ud til at de er kommet af sted. De følgende år tilbragte H. i landflygtighed i Tyskland og Flandern. Fra denne tid har han i et brev givet et smukt udtryk for sin loyalitet over for Christian II. Under gentagne ophold i Wittenberg antog han den lutherske lære og deltog i revisionen af Hans Mikkelsens oversættelse af Det nye testamente. Han forekommer sidste gang 1531.