A. Jantzen

A. Jantzen, Albert Thorvald Jantzen,  23.5.1840-7.1.1917, præst, personalhistoriker. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet i Gentofte. J. voksede op i et hjem præget af nøjsomhed og streng pligtopfyldelse; han blev sat i Borgerdydskolen på Christianshavn (under Martin Hammerich) hvor han for livet sluttede venskab med den senere biskop H. Stein, der var medvirkende til at han kom til at studere. 1858 blev han student og 1864 cand.teol. I studenterlivet deltog han ikke ret meget; hans fritid blev optaget af biblioteksstudier, især vedrørende personalhistorie der allerede dengang var hans livs store interesse. Efter eksamen var han et par år huslærer på Knuthenborg, men blev 1865 på anbefaling af stiftsprovst J. H. Paulli lærer for prins Valdemar og prinsesse Thyra, en stilling han bestred i otte år, i flere henseender en rig udviklingstid for J. Han vandt i en sjælden grad hele kongehusets bevågenhed. Flere gange fik han også lejlighed til i følge med de kongelige herskaber at rejse i udlandet, således 1866 i England og 1871–72 i Grækenland og Italien. 1873 blev J. kapellan pro loco i Gentofte og ved sognepræst Harald Ipsens død 1876 blev han efter Christian IXs udtrykkelige ønske hans efterfølger (-1913). Som præst tilhørte J. i udpræget grad den centrumskirkelige retning. Hans prædikener udmærkede sig ved klarhed og gennemarbejdet form, og ved sin statelige skikkelse og vel afbalancerede optræden virkede han som en typisk prælat af H. Martensens skole. Også som kirkelig administrator i det omfattende pastorat stod han højt, nøgtern og forretningsduelig som han var. I sin menighed var han afholdt, og han bevarede stadig kongehusets gunst; det viste sig bl.a. i at han 1885 blev udset til at forrette prins Valdemars og prinsesse Maries vielse på slottet Eu i Frankrig.

Fra sin ungdom var J. en meget belæst mand, vel bevandret i teologi, skønlitteratur, historie og personalhistorie. Han hørte til en ældre tids samlertype og tilegnede sig i årenes løb en omfattende viden, især om lærde og kirkelige personligheder fra 1700-tallet. Han følte af naturen næppe stærkere trang til at optræde som forfatter, men da Dansk biografisk Lexikon blev påbegyndt blev han draget ind i arbejdet og skrev hertil et stort antal artikler (over 300 sider) der alle kendetegnes ved stor viden og nøjagtighed, ligesom han gavnede værket meget ved med vågen kritik at gennemlæse andres artikler og påpege de fejl der havde indsneget sig. Selv udgav han Efterretninger om Familien Jantzen fra Drenderupgaard, 1911, et par småskrifter og prædikener samt en oversættelse af Pascals provincial-breve (1876). J. var en stor bogsamler der besad et historisk og teologisk bibliotek på ca. 11 000 bind der blev solgt ved auktion 1915.