Andreas Leth, Andreas Peter Martin Leth, 1.2.1822-6.3.1905, præst. Født i Nyborg, død i Middelfart, begravet sst. L. blev student (Ribe) 1837, læste først filologi, men blev 1843 cand.teol. Han var derpå leder af en skole i Middelfart hvor faderen var præst, men blev 1845 adjunkt i Ribe, 1850 diakon i Åbenrå (1852 kompastor sst.), 1863 sognepræst i Ulsø-Øster Egede og 1870–95 sognepræst i Middelfart. L. var uhyre veltalende og samlede overalt store skarer om sin prædikestol. Kirkeligt sluttede han sig til N. F. S. Grundtvig og omkring 1880 berejste han landet for at vække interesse for en fortsættelse af den kirkelige frihedslovgivning som var begyndt i 1850erne og 1860erne. Især gjaldt det for ham nu at gennemføre den fulde "præstefrihed" – for at støtte præsterne over for kulturradikalismens kritik af deres ved præsteløftet bundne forkyndelse. Et resultat af hans bestræbelser var det store møde som i Askov 1881 vedtog to adresser om friere kirkelige forhold, men hvor det også viste sig at der slet ikke var enighed blandt grundtvigianere om præstefrihedens indhold, og L. havde svært ved at definere den således at den ikke førte til kirkelig opløsning; han – og den mest radikale af adresserne som støttedes af bønder og højskolefolk, men kun af få præster – blev hårdt kritiseret af mere konservative folk (især Th. Skat Rørdam) som hævdede at ikke præstens løfte, men hans løn var det springende punkt, og L.s forsvar faldt noget mat ud. Siden – i forbindelse med det grundtvigske samlingsmøde i Middelfart 1891 – var han med i de forhandlinger som 1898 førte til Kirkeligt samfund, en organisation for den grundtvigske midterlinje. Foruden ved mindre bidrag til kirkelige blade gjorde han sig fortjent ved et tillæg til den Pontoppidanske salmebog, beregnet på sønderjyske menigheder (1866), og ved opbyggelige udlæggelser af Johannes-evangeliet (1883) og Galaterbrevet (1885). 1900 kom Femogtyve Prædikener og 1905 Mine sidste Prædikener.

Familie

Forældre: adjunkt, senere sognepræst Albert L. (1795–1849) og Mathea Christiane Eilschou (1793–1874). Gift 24.6.1846 i Ribe med Margrethe Regine Thorup, født 24.6.1820 i Ribe, død 20.6.1914 i Middelfart, d. af rektor, dr.phil., senere tit. professor P. N. T. (1780–1846) og Frederikke D. Abramowitz (1784–1844).

Ikonografi

Mal. af G. Seligmann (Middelfart k.). Foto. – Mindesten af N. Skovgaard, 1908 (Vestre kgd., Middelfart).

Bibliografi

Vilh. Birkedal: Personlige oplevelser II, 1890. Herman Iversen i Minder fra gamle grundtvigske hjem IV, 1924 133–46. P. G. Lindhardt: Morten Pontoppidan I, 1950. A. Pontoppidan Thyssen: Den nygrundtvigske bevægelse, 1958 (jfr. samme og Carl Weltzer i Kirkehist. saml. 7.r.II, 1954–56).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig