Carsten Petersen

Carsten Petersen, Carsten Jensen Petersen, 1.6.1871-25.2.1943, præst, forfatter. Født i Gallehus ved Møgeltønder, død i Åbenrå, begravet sst. P. hører til genforeningstidens fremtrædende sønderjyske skikkelser og ydede sin modne indsats da Nordslesvig atter blev dansk. Han tilhørte gammel sønderjysk bondeæt og voksede op i en naturskøn og minderig egn – Møgeltønder sogn med guldhornfundene, Schackenborg slot og kirke og de vide udsyn over den frugtbare marsk. Efter skoletid i Toghale og Haderslev (student 1893) og studieår i Berlin, Erlangen og Kiel (teologisk kandidat 1899) blev han præst i sit hjemland, 1899 medhjælper i Sommersted, 1900 dansk præst i Flensborg, 1903 i Brarup syd for Tønder, 1911-32 i Maugstrup og Jægerup ved Haderslev. Barndomshjemmets nære tilknytning til den kendte Jessenske slægt i Toghale skole gav P. hans danske indstilling som jævnligt bragte ham i modsætning til de tyske kirkemyndigheder og førte til påfaldende forbigåelser. P. var medarbejder i den Tonnesenske Indre mission, men også det førte ham – især under første verdenskrig – ud i store vanskeligheder. Hele sit liv dyrkede han Søren Kierkegaard, og i hans spor øvede han sin præstelige gerning og udfoldede sin efterhånden ret omfattende litterære produktion der forbinder værdifuld historisk syssel vedrørende Sønderjyllands fortid med en poetisk afstemt kristen bekendelse. Han har bl.a. udgivet Mit Land, 1919, Peder J. Wandal. Et Præsteliv i det 17. Aarh., 1924, Slesvigske Præster. Et Udsnit af Præstestandens Historie, 1938 og Slesvigske Landsbykirker gennem 300 Aar, 1941.