Dansk Biografisk Leksikon

Christian Frederik Brorson

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Christian Frederik Brorson,  10.5.1768-17.3.1847, præst. Født i Døstrup, Lø hrd, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). B. blev student fra Ribe 1785, var en tid huslærer på Næsbyholm og blev teologisk kandidat 1792. N.å. blev han personel kapellan ved Garnisons kirke i Kbh., 1797 residerende kapellan og 1815 sognepræst; tillige var han prædikant ved det Harboeske fruekloster, det civile arresthus og lærer ved landkadetakademiet; den sidste stilling fratrådte han 1831, men vedblev i øvrigt (uden løn) at undervise i religion og moral. B. var vellidt, og hans blomstrende sprog gjorde ham til en yndet prædikant. E. C. Werlauff fortæller om en af hans tilhørere der sagde: "Er ist nicht allein Prediger, sondern gewissermassen auch Acteur." En opbyggelsesbog viser at hans forkyndelse var den gængse rationalismes i retorisk opsætning. 1828 klagede Grundtvigs ven, overretsassessor N. Spandet, over at B. ved hans barns dåb havde udeladt forsagelsen og forkortet trosbekendelsen. Han forlangte barnet omdøbt; det fik han ikke, men en streng kgl. forordning påbød 1828 præster at følge ritualerne ordret, og affæren kom således til at gribe ind i den følgende, livlige liturgiske debat. Størst fortjeneste indlagde B. sig ved blindesagen; et par blinde konfirmander havde vakt hans interesse, og da selskabet Kjæden ville udvide sit arbejde, fremlagde han for det planen til det 1811 åbnede Kgl. blindeinstitut af hvis bestyrelse han siden var medlem. – Tit. prof. 1808. Rang med bisper 1843.

Familie

Forældre: sognepræst Johan Peter B. (1726–91) og Anne Elisabeth Wedel (1727–95). Gift 4.6.1794 i Kbh. (Garn.) med Christiane Caroline Frederikke Hansen (Hanson), døbt 19.8.1770 i Helsingør (Marie), død 1.2.1835 i Kbh. (Garn.), d. af kaptajnløjtnant, senere pakhusforvalter David Isaac H. (1730–97) og Frederikke Louise Ingversen (1748–1811).

Udnævnelser

R. 1812. DM. 1836. K. 1844.

Ikonografi

Stik af Flint. Tegn. af J. F. Møller, 1831 (Fr.borg), litograferet af Pløtz. Litografi af Monies, 1834. Mal. af Bærentzen, litograferet af Lehmann 1837, stukket af E. Eckersberg og af A. Hansen, begge 1839 samt litograferet 1844.

Bibliografi

N. C. Øst: Archiv for psychologie, hist. m.m. IV, 1825 115–22. L. Koch: Den da. kirkes hist. 1801–17, 1879–80; 1817–53, 1883 96. J. Moldenhawer: Det kgl. blindeinstituts hist., 1905 18–25. Vækkelsernes frembrud i Danm. I, 1960 88f.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
sognepræst
i folkekirken en fastansat præst, der betjener et el ...Artikel i Den Store Danske
Næsbyholm
hovedgård (sædegård) ved landsbyen Næsby 8 km ...Artikel i Den Store Danske
residerende kapellan
hjælpepræst, der er fast ansat ved en kirke; det ...Artikel i Den Store Danske
personel kapellan
hjælpepræst, som sognepræsten selv lønner; det m ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
HaKoch
17/07/2011
PGLin
17/07/2011
  • Læst 376 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki