Eiler Hammond

Eiler Hammond, 2.2.1757-28.7.1822, præst. Født på Ågård, Løve hrd, død i Roskilde, begravet sst. H. blev student 1776 fra Slagelse, tog 1780 filologisk embedseksamen og 1786 teologisk attestats. 1784 fik han plads på Borchs kollegium og udgav her om dogmatiske emner fire latinske disputatser der udmærker sig ved klar tankegang og godt sprog. 1788 blev han residerende kapellan ved Skt. Mikkels kirke i Slagelse samt sognepræst i Hejninge og viste sig i disse embeder så stærkt interesseret i skolevæsenets forbedring at han ved en særlig kgl. resolution 1796 modtog regeringens påskønnelse af sit arbejde og fik løfte om et bedre kald. S.å. blev han sognepræst for Brøndbyøster og -vester, 1805 desuden provst i Smørum hrd. og 1807 amtsprovst i Kbh.s amt. I sin nye virkekreds vedblev han med stor iver at reformere skole- og fattigvæsen og modtog atter flere gange kancelliets påskønnelse af sin indsats. 1801 udarbejdede han en plan for fattigvæsenets almindelige ordning der blev lagt til grund for reglementet af 28.5.1802 for fattigvæsenet i Sjællands stift, og 1802 blev han (efter eget ønske) befalet at oprette et privat seminarium i sin præstegård, ved hvilket han selv skulle være forstander og førstelærer. I dette seminarium der bestod en årrække blev en stor mængde dygtige lærere uddannede. Ejendommeligt for seminariet var det at teoretisk fagundervisning i vid udstrækning gik hånd i hånd med praktiske sysler som havedyrkning, agerbrugsarbejde og kurvefletning. Desuden arbejdede H. med kraft og myndighed på en bedre organisation af skolevæsenet i Kbh.s amt, og det er hans fortjeneste at amtet i denne henseende kom til at indtage en førende stilling. Under begivenhederne 1807 deltog H. med nidkærhed i bestræbelserne for at lette amtets beboere krigens byrder, hvorom en efterladt dagbog af ham på en interessant måde vidner. 1820 blev H. amtsprovst i Roskilde amt og sognepræst ved domkirken i Roskilde, men kom kun til at virke som sådan i to år. H. roses af biskop N. E. Balle som en dygtig præst. I sin virksomhed repræsenterede han 1700-tallets gavnelystne, moderat liberale præstetype, men stod uden forståelse for den teologiske reaktion ved det nye århundredes begyndelse. Bekendt er fortællingen om hans forfærdelse ved at høre Grundtvigs oplæsning af "Roskilde-Riim" ved landemodet 1812.