Dansk Biografisk Leksikon

Erik Aalbæk Jensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Erik Aalbæk Jensen,  19.8.1923-30.9.1997, præst, forfatter. Erik Aalbæk Jensen var født i et nørrejysk lærerhjem og blev student fra Ålborg katedralskole 1943. Opvæksten i Thy, hjemmets grundtvigianisme, landbrugskrisen i trediverne, de stærke ideologiske brydninger i tro og politik i landsdelen og mødet med kulturradikal humanisme i skolerne satte sig varige spor i Aalbæk Jensens samfunds- og livssyn og i hans forfatterskab. Hans kristne grundholdning forblev stærk uden fanatisme, og som teologisk student gik han ind i modstandsbevægelsen i København. Virksom i Studenternes efterretningstjeneste arresteredes Aalbæk Jensen 1944 af tyskerne, sendtes fra Vestre fængsel til Frøslev, Dachau og Neuengamme hvorfra han med Bernadotte kom til Sverige. Efter teologisk embedseksamen var Aalbæk Jensen et års tid journalist på Kristeligt Dagblad inden han 1950 fik embede som kaldskapellan i Alleshave, Bregninge-Bjergsted sogn. Da havde Aalbæk Jensen allerede haft sin debut som forfatter med Dommen i 1949 og var på vej som aktiv i det konservative folkeparti.

Aalbæk Jensens umådelige flid, kunstneriske begavelse, administrative evner og rationelle egenskaber udfoldede sig siden i hans livsgernings usædvanlige blanding af forkynder, forfatter, folkeopdrager og kulturpolitisk administrator. Han var en sjælden blanding af ånd og materie, kristenblod og samtidsbegær. I lange pauser mellem sjællandske kald – Aalbæk Jensen var efter sit første embede valgmenighedspræst i Osted 1953-59 og sognepræst i Valløby og Tårnby og kaldskapellan i Herfølge 1972-80 – udfoldede han sig journalistisk, som medarbejder ved Berlingske Aftenavis 1965-68, som programsekretær ved radioens kultur- og aktualitetsafdeling 1958-69, som kulturredaktør ved nyhedsmagasinet NB! 1969-70 og som kommentator ved Jyllands-Posten 1971-72. Hans virksomhed på døgnets papir prægedes af en frisindet borgerlighed der med årene blev mindre konservativ, men aldrig rokket i forankringen.

En særlig indsats lagde Aalbæk Jensen i Danmarks Radio som konsulent ved foredragsafdelingen og dramatisk afdeling 1956 og som programsekretær 1957 i og fra 1959 souschef for teater- og litteraturafdelingen i dramatisk afdelings fjernsynssektion. Aalbæk Jensen var frem til 1964 en markant og meningsfast chef for TV-teatret og fik tillige her og som journalist indsigt i sammenhænge som gjorde ham skikket til stats-kulturelle fordelings- og styringsposter. Hans særlige spændvidde havde allerede målt sig ud da han på samme tid var konservativt hovedbestyrelsesmedlem og formand for Fiolteatret uden at han tabte i agt eller omdømme, og 1968 blev han i treårsperioden formand for Statens kunstfonds litterære udvalg og siden for teaterrådet 1970-73. Det var sent, men uomgængeligt, at Det danske akademi i 1977 berigede sig med hans medlemskab, og som kulturpersonlighed af gavn indtrådte Aalbæk Jensen 1982 i Statens museumsnævn.

Erik Aalbæk Jensen debuterede med digte og prosa 1942 i antologien Vi tretten og for alvor i Hereticas 1. årgang 1948 med Masser af Fisk, en sommernovelle med en rig beskrivelse af dansk natur og med opgør mellem materialisme og livsundren, træk som skulle blive faste i det forfatterskab som blev et af de betydeligste i moderne dansk prosa. Aalbæk Jensen gled fra Heretica med den anti-ideologiske bevægelses voksende principløshed og poetiske jegsøgen. Han ville fastholde mennesket på dets valg og skyld.

Som forfatter skildrede han siden i en kollektivt talende tid der rager til sig individuelt det enkelte menneskes ansvar for sit liv, men kendte altid de indre og ydre forskelle der belaster i valget. Menneskelig selvgodhed, ansvarsflugt, fantasteri og fortrængninger udløser romanfigurernes handlinger. Proprietærsønnen Bertel fra Vensyssel der i Kridtstregen ender som tysk SS-soldat, "slæbte rundt på en dværg i brystet, en dværg, som skulle drones". Og hans medfrontkæmper Hardy ved at "der skal mere mod til at fortryde end til at fortsætte". Bertel og Hardy er skæbner i Aalbæk Jensens romanværk om det moderne Danmark, skildret som en provins, i fem bind, hvor de første te er: Perleporten fra 1964, hædret med både Kritikerprisen og De gyldne laurbær, Sagen fra 1971, og Kridtstregen der fulgte fem år senere. Naturen er i dette store værk en sanseligt fastholdt ramme om et mylder af mennesker og sociale grupperinger og om det danske sind, dets indelukke i blind, til tider tør, til tider salig tro, om dets halvhed og særlige lidenskab for dårlig samvittighed. Romanernes træk er naturalisme og individuel persontegning i et strengt mestret hold på mange tråde og filmisk fortælleteknik er en traditionsfornyende fortsættelse af linjen fra Henrik Pontoppidan, Jakob Knudsen og Martin A. Hansen.

Også arvens etiske og kristne konsekvens var klar fra debutromanen Dommen om en overlæge der flygter fra sin straf, i den udviklingskritiske Dæmningen, 1952 om materialismens sammenbrud, skildret i historisk ramme fra tiden lige efter 1864, og i de to besættelsesromaner Gertrud, 1956 og I heltespor, 1960. Disse enkeltromaner er skrevet som modige modstykker til samtidens selvsikre signaler: kun gennem krise og selverkendelse findes forløsning, og over for Gud er alle strafskyldige. I romanværket om folk fra et lille sogn i Vendsyssel fortæller Perleporten om den linje kristentroen trækker mellem mennesker. De frelste er ikke uden for synden, men de skal ikke hente paradiset i ideologier, og det bliver børn af en rig proprietær og en kuet husmand der døller dværgen i brystet ved at følge fædres eller en fanatisk mors nazisme og trækker i frikorpsuniform i Kridtstregen (filmatiseret af Ole Roos i 1983 som Forræderne). Den ene af dem overlever og dukker op i Sagen der skildrer et bureaukratiseret Danmark en snes år efter krigen. Et egnsudviklingsprojekt ender i skandale, ansvaret kan ikke placeres, og en ministeriel embedsmand der sættes på sagen indser at der er en sammenhæng mellem roderiet i hans eget privatliv og tekno-velfærdens ansvarsforflygtigelse. Hvis et menneskes ansvar for sit eget og sine egne smuldrer smuldrer verden. 1980 udsendte Aalbæk Jensen som optakt til det store værk Livet på øerne, 1981-87 En ø i Smålandshavet, en nærbeskrivelse af den lille Vejrø og dens skæbne i affolkningens tid. Værket selv mangfoldiggør signalementet til en billedflade om de danske øer, en mægtig roman på virkelighedens grund om natur og folk, om hverdage nu og for længe siden. Aalbæk Jensen sejlede rundt, ledsaget af sin hustru, i flere år med båndoptager og kamera og gjorde landgang i det danske arkipelag for at beskrive størsteparten af de 409 navngivne øer hvis beboere selv betragter sig som øfolk. Værket, der er på otte bind, handler i sin kerne om at Danmark skal værne sine værdier og ikke lade den materialistiske og ansvarsdulmende udvikling drukne ølivet. I sind og bud er der således og som ventet ingen grænse mellem Aalbæk Jensens topografiske øroman og hans digteriske Danmarksbillede.

Efter dette topografisk-etnologiske værk skrev Aalbæk Jensen igen romaner: Dobbeltromanerne Herrens mark, 1990 og Magtens folk, 1991, som er en fortsættelse af beskrivelsen af Danmark nu i årene 1943-57, samt endnu en dobbeltroman: Særlige vilkår, 1994 og Enkelbal, posthumt udgivet 1998. Handlingen i Særlige vilkår foregår i et lille øsamfund ved Sjælland i 1950'erne, i den ufuldførte er tiden fulgt op til 1970'erne og de nye tider, Danmark står overfor.

Erik Aalbæk Jensen har modtaget en lang række priser, bl.a. De gyldne laurbær 1965, Søren Gyldendal-prisen 1977, Jeanne og Henri Nathansens mindelegat 1980 og Statens kunstfonds livsvarige ydelse.

Familie

Født i Ballerum, Tved sogn, Thisted amt, begravet på Herfølge kirkegård.

Forældre: enelærer Niels Aalbæk Jensen (1891-1954) og Sigrid Marie Jensen (1893-1977). Gift 1. gang 24.3.1948 med Eva Elisabeth Marie Honoré, født 27.2.1925 i Tørring, Lemvig, død 1975, d. af provst Hans Peter Honoré (1896-1973) og Agnes Christensen Qvist (1898-1975). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 1.5.1976 i Valløby med overlærer Hanne Strøbech, født 3.5.1934 i Gamtofte (gift 1. gang 1954 med mag.art. Jesper Eigil Jensen, født 1931), d. af sognepræst Erik Johannes Strøbech (1900-73) og Anna Poulsen (født 1904).

Ikonografi

Mal.

Bibliografi

Interviews i Jyllandsposten 31.10.1971 og 31.10.1976, Berlingske tidende 29.8.1976 og Politiken 24.2.1980. - Jens Kruuse i Jyllandsposten 7.8.1973. Søren Schou i Danske digtere i det 20. årh. 3. udg. III, 1981 364-74. Peter Michael Lauritzen: Grund og bølge. En litterær, tids- og åndhistorisk studie af Erik Aalbæk Jensens forfatterskab, 2009.

Læs også om Erik Aalbæk Jensen i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Erik Aalbæk Jensen
Erik Aalbæk Jensen
1923-97, dansk forfatter. Erik Aalbæk Jensen ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Henrik Pontoppidan
24.7.1857-21.8.1943, dansk forfatter, modtog ...Artikel i Den Store Danske
Dachau
by i den tyske delstat Bayern 17 km nordvest for ...Artikel i Den Store Danske
Jakob Knudsen
egl. Jakob Christian Lindberg Knudsen , 1858 ...Artikel i Den Store Danske
Heretica
dansk litterært tidsskrift 1948-53, udg. af Wi ...Artikel i Den Store Danske
Berlingske Aftenavis
dansk avis. Avisen udkom 1845-1971 (kun afbrudt 1846 ...Artikel i Den Store Danske
Herfølge
by 5 km sydvest for Køge ; ca. 5900 indb. (2006 ...Artikel i Den Store Danske
Jyllands-Posten
Morgenavisen Jyllands-Posten , JP , dansk a ...Artikel i Den Store Danske
Gertrud
ca. 1154-1.7.1197, dansk dronning, datter af He ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
MeHa
13/07/2012
HansAn
13/07/2012
  • Læst 1331 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki