F.L. Grundtvig, Frederik Lange Grundtvig, 15.5.1854-21.3.1903, præst i USA, folklorist. Født i Kbh. (Vartov), død sst., begravet sst. (Vestre). G.s mor døde et par måneder efter hans fødsel. Han gik i skole hjemme, blev student 1876 og statsvidenskabelig kandidat 1881 trods faderens ønske om at han skulle være præst. Allerede 1873 udgav han anonymt Politik, Politak eller Birkerupsnak. Ti Samtaler (under pseudonymet Filius Frederici), og 1875 udgav han et rimbrev Til Grundtvigs Venner (1. opl. s.å.) hvori han gik stærkt i rette med dem der støttede det forenede venstres politik, og s.å. udsendte han digtet Et Ord til Bjørnstjerne Bjørnson hvori han også angreb ham. Som ganske ung havde han givet sig af med naturhistorie og folkeminder. Efter sit giftermål rejste han i efteråret 1881 til USA "nærmest for i Ro at blive klar over mig selv og min Vej". I Shiocton, Wisc, købte han et lille hus ude i skoven; her gik han på jagt og studerede natur og fugleliv, skrev 1883 i Bulletin of the Nuttall Ornithological Club VIII, om The vernal migration of warblers, samt 1888 Meddelelser om Fuglene ved Shiocton (eng. udg. 1894). Han valgte nu at blive dansk præst i USA, til dels tilskyndet af en drøm og delvis påvirket af to af de betydeligste danske præster derovre. I sept. 1883 blev han ordineret i Chicago samme måned som der i Danmark blev holdt store 100 års fester for hans fars minde. Umiddelbart efter blev han præst for den danske menighed i Clinton, Iowa, en lille by ved Mississippi hvor han blev al sin tid i USA. Han gik stærkt op i sin gerning, men optog også et omfattende nationalt arbejde for at samle de danske der var spredt ud over det store land. I foredrag og med sine smukke, alvorlige sange virkede han stærkt iblandt dem. Han udgav selv Sangbog for det danske Folk i Amerika, 1889 (6. udg. 1931). For at organisere de spredte danske kredse stiftede han 1887 Dansk folkesamfund, men da det vakte modstand i mange kirkelige kredse fik det aldrig den omfattende betydning som var G.s mening, og det ophørte før anden verdenskrig. 1885 var han medstifter af Danebodkolonien ved Tyler, Minnesota, og senere gennem Dansk folkesamfund af andre kolonier med danske navne. På grund af kirkelige stridigheder kom han ind på studiet af kirkefædrene hvorom han skrev flere bøger, Troens Ord, 1898 om et udsagn af Augustin, Indsigelser mod alle Kætterier af Tertullian som han oversatte 1900, og lrenceus' Vidnesbyrd der foreligger i manuskript. Han var en mand med udpræget stærke følelser, i tale og sang kunne han begejstre og rive med, men han kunne også slå hårdt hvor han mente at møde uberettiget modstand. Hans digte kan være besjælede af glødende tro på danskhedens fremtid i USA, men også af dyb ængstelse; han troede ikke på at danske indvandrere kunne eller skulle indgå i et amerikansk folkeliv. Desuden har han skrevet talrige artikler i Dansk Kirketidende og i de danskamerikanske blade Dannevirke og Kirkelig Samler. Med sin dygtige hustru havde han skabt et gæstfrit hjem der blev et værdifuldt tilflugtssted for danske.

Som folklorist gjorde G. et fortjenstfuldt arbejde. 1882 udgav han Svenske Minder fra Tjust, og hans skildring af Livet i Klokkergaarden (Falster, udg. 1908-09 af Jørgen Olrik) må regnes for den første danske folkloristiske hjemstavnsskildring af videnskabelig karakter. Mønsterværdige – også i henseende til indsamlingsmetode (ved udsendelse af en række hæfter med nummererede spørgsmål, ved agtpågivenhed over for meddelelsens hjemsted) – er hans meget omfattende samlinger og registraturer vedrørende fuglene i folkets tro, skik og digtning, hvilke samlinger nu opbevares i Dansk folkemindesamling. Som bearbejdelse af stoffet foreligger kun monografien Løsningsstenen (svalen), 1878 og Fuglene i Folkets Digtning og Tro. Fire Foredrag, 1883. I sommeren 1900 rejste G. med sin familie til Danmark. Hans mening var igen at tage et arbejde op i USA, helst ved skolen i Des Moines, men da det trak i langdrag modtog han et tilbud om at blive rejsepræst for Kirkeligt samfund af 1898. Denne virksomhed blev dog kun ganske kort da sygdom nedbrød hans helbred. Trods en tidlig død var hans livs motto blevet opfyldt: "O, maatte mit Liv kun vorde til Gavn for Kirke og Folk – i Jesu Navn", men han blev ikke i USA almindeligt anerkendt som den førerskikkelse, han følte sig kaldet til at være. – De fleste af G.s digte er samlet i Kirke og Folk af A. Faber 1909.

Familie

Forældre: biskop N. F. S. G. (1783-1872) og Ane Marie Elise Carlsen (1813-54). Gift 10.8.1881 i Lyngby med Kristina Birgitta Nilsson, født 7.3.1848 på Ingbo i Västmanland, død 16.9.1905 i Kbh., d. af gårdejer Erik N. og Birgitta Struds. – Halvbror til Joh. G. og Svend G.

Ikonografi

Litografi af Harald Jensen, 1897. Mal. af Niels Skovgaard, 1905 (Grand View College, Des Moines). Foto. – G.s og hans brødres portr. på C. Dalsgaards mal., 1868, fra Vartov er overmalet.

Bibliografi

Breve fra og til N. F. S. Grundtvig II, 1926. – Til minde om F. L. G., 1903. Århus amtstid. 30.3.s.å. F. O. Jungersen i III. tid. 29.3.s.å. Jakob Holm i Højskolebl. XXX, 1905 65-74 97-106 143-54 (også i Fædrelandet V, 1910 226-28 236-38 256. J. Olrik i G.s Livet i klokkergården, 1908-09. R. R. Vestergaard i Minder fra gamle grundtvigske hjem VI, 1926 170-206. M. C. Jensen: En da.-am. præsts erindr., 1927 25-30. H. C. Strandskov i Dannevirke, Iowa 5.10.1932. J. Chr. Bay: F. L. G., 1954. Henning Høirup: F. L. G., 1955. Enok Mortensen i The Danish Lutheran church in America, 1967 = Kirkehist. studier 2.r.XXV. – Papirer i Udvandrerark., Aalborg. Breve i Dansk folkemindesaml. Papirer og breve i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig