Frederik Brandt, 13.8.1632-22.4.1691, præst, forfatter. Født i Egen, død i Nykøbing F., begravet i Systofte k. Efter at have gået i skole i Sønderborg og Odense og siden besøgt gymnasiet i Stettin, hvorfra han blev student 1652, studerede B. ved universiteterne i Wittenberg, Leipzig og Greifswald. Særlig opholdet i Wittenberg blev af betydning for ham da han ikke blot hørte de berømte teologer Abraham Calovius og Qvenstedt, men også gjorde bekendtskab med professor August Buchner, kendt som latinist, tysk digter og den første schlesiske skoles betydeligste teoretiker. Ca. 1653 rejste B. hjem, opholdt sig en kort tid i Sorø og blev 1653 immatrikuleret i Kbh. hvor han 1654 tog teologisk attestats. Derpå var han i fire år huslærer på Fyn for den senere stiftamtmand Diderik Schult og kom herigennem i forbindelse med Henning Walkendorf til Glorup. Ved dennes død 1658 skrev han et smukt trøstedigt Hvile i Bedrøvelsens Tid til hans enke, fru Margrethe Blome der s. å. kaldte ham til sognepræst i Svindinge. 1676 forflyttedes han til Nykøbing F. som hofpræst for dronning Sophie Amalie og sognepræst i byen med dens anneks Systofte. 1677 blev han provst over Falsters sønder herred, og s. å. disputerede han for magistergraden der dog først 1690 blev ham konfereret. Med sine tre første hustruer havde han femten børn. Den sidste bragte ham en betydelig formue der i forening med hans egne midler gjorde ham til en af landets rigeste præster. Han ejede desuden et bibliotek på 3.000 bind og en stor samling kobberstik og "rariteter". – B. berømmes som en fortræffelig taler, men hvad der i særlig grad har bevaret hans navn er hans forfattervirksomhed. Allerede under sit ophold i Tyskland havde han med iver studeret poetik og retorik, og han vedblev livet igennem på disse områder at stå i nær forbindelse med tyske personligheder og retninger. Et typisk vidnesbyrd herom er hans mindeskrift på tysk om Wittenbergpoeten Friederich Taubmann Glåntzende Tauben-Flugel, 1675. Blandt hans øvrige prosaarbejder kan især fremhæves Sylva soliloquiorum seu meditationum sacrarum, 1663 (oversat fra tysk til dansk 1681), livfulde betragtninger, ofte i allegorisk form, over kristne dyder og kristen livsopfattelse. Som digter udmærker B. sig ved ånd, naturlig poetisk følelse og en usædvanlig versifikatorisk færdighed. Med lige lethed digtede han på tysk, dansk og latin, og der tilkommer ham pladsen næst Kingo som sin tids betydeligste religiøse digter herhjemme. I sine Minutiæ piarum cogilationum, 1682 viser han hvad han formåede som dansk og latinsk digter, og hans tyske oversættelse af Th. Kingos morgen- og aftensange, 1685 vidner om hans betydelige evner til at udtrykke sig i dette sprog. Blandt hans originale salmer var Himlen er det rette Land særlig yndet. –

Familie

Forældre: sognepræst, tidligere hofpræst hos hertug Hans den yngre Nicolaus B. (1586–1648) og Margaretha Conradi. Gift 1. gang 9.6.1661 i Sønderborg med Anna Lorentzen, død 15.2.1663 i Svindinge, d. af rådmand i Sønderborg Lorentz L. (1603–49) og Catharina Jürgensdatter Brandt. Gift 2. gang 6.9.1664 med Sophie Elisabeth Rehefeld, født ca. 1646, død 27.8.1667 i Svindinge, d. af generalsuperintendent Bonaventura R. (1610–73) og Magdalene Wolfersdorf (1613–68). Gift 3. gang 6.9.1668 i Gislev med Anna Riisbrich, begr. 8.8.1687, d. af sognepræst i Gislev og Eliested Broder R. (1611–74) og 2. hustru Maren Johansdatter (ca. 1609–94). Gift 4. gang 1688 med Agnete Portuan (Herforth), født ca. 1660, begr. 19.11.1740 i Kbh. (Petri) (gift 2. gang 1692 med rektor i Nykøbing F., mag. Peder Højelse, ca. 1654–1704), d. af tolder i Nakskov Jens Jacobsen P. (død 1688) og Agnete Rasmusdatter (død 1676).

Ikonografi

Stik 1663. Epitafiemal. 1668 (Svindinge k.). Maleri 1680 (Systofte k.). Stik af H. Schaten efter mal. af I. Iebsen, 1683.

Bibliografi

Programma funebre over F. B. af 30.4.1691. Immanuel Barfod: Den falsterske gejstligheds personalhist. I, 1854 11–14; II, 1854 298f. A. Poulsen: Svindinge kirke med dens præster, degne og ejere, 1894 11 18–20 36f. Pers.hist.t. IV, 1883 295; 2.r.IV, 1889 158; 3.r.II, 1923 163 166f 189; IV, 1925 305; VI, 1927 70. Viggo Holm i Lolland-Falsters hist. samfunds årbog III, 1915 55–58 77f. Jul. Paludan: Renaissancebevægelsen Danm.s litteratur, især i det 17. årh., 1887 176 265f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig