Dansk Biografisk Leksikon

Georg Johann Conradi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Georg Johann Conradi, Georg Johann Danielsen Conradi,  27.2.1679-21.9.1747, præst, generalsuperintendent. Født i Riga, død i Rendsborg, begravet sst. Udgået fra tyske borgerkredse i Riga var C. først bestemt til købmand; han sendtes 1687 til Kovno (Kaunas) for at lære polsk og tilbragte tre år først i et kamaldulenser-, så i et jesuiterkloster. 1690 kom han i latinskolen i Riga, men da faderen døde syntes moderen ikke at kunne holde ham til studierne; en lille tid var han bestemt på at blive soldat. Men 1697 drog han til Stade nær Bremen hvor slægtninge af hans mor hjalp ham til at studere teologi i Halle under A. H. Francke; han blev her grebet af den pietistiske vækkelse. 1699 blev han huslærer i Quedlinburg hvor han traf den yderliggående pietist Gottfried Arnold. 1700 tog han tilbage til universitetet i Halle, 1701 til Leipzig hvor han 1702 blev magister. 1703-10 var han feltpræst ved svenske tropper i Tyskland og kom som sådan 1708-09 til Hamburg hvor han prædikede under stor tilstrømning, han blev endog valgt til sognepræst ved domkirken men gik i stedet 1710 til Stockholm som præst ved Skt. Gertruds tyske kirke. Han kom i forbindelse med Poul Vendelbo Løvenørn og derigennem med Frederik IV som 1720 kaldte ham til tysk hofpræst i Kbh. 1728 mistede han sit hus og indbo ved byens brand. Da var han allerede udnævnt til generalsuperintendent for Slesvig og den kongelige del af Holsten. Han tiltrådte embedet i Rendsborg 1729 og virkede her til sin død.

I pietismens bevægede tid var C. en af hovedskikkelserne i hertugdømmerne. Han synes at have været en kraftig, frodig natur, rig på indre modsætninger. Som ung havde han kunnet byde sig vældige anstrengelser; senere blev han skrøbelig og hypokonder. Han havde set sig meget om, med stor evne til at færdes i verden, men måtte klage over fristelser til forfængelighed og uforsigtighed i tale. Under alle kampe holdt han fast ved den pietisme han i sin ungdom havde sluttet sig til, men han begrænsede sig ikke til den Halleske skole; i Kbh. skaffede han J. C. Dippel opholdstilladelse. Han var en stor ven af brødremenigheden og søgte at støtte dens kortvarige koloni i Holsten (Pilgerruh 1736-41); N. L. von Zinzendorf der besøgte ham både på hen- og hjemrejsen fra Kbh. 1731 var den prædikant der gjorde stærkest indtryk på ham. Han afslog vel den ham tildelte titel som biskop i brødremenigheden men sendte sin søn til dens skole i Marienborn. Han så i dens arbejde et værn mod separatister. Han skærmede pietistiske præster, således Nicolai Brorson i Bedsted og J. Kastrup i Stepping. På synoden (provstemødet) 1730 og de følgende foreslog han en række reformer. En del blev ikke udført, således det ham givne pålæg om at udarbejde en katekisme; planen om at erstatte den tyske Flensborgsalmebog af 1729 som han selv havde approberet men som endnu ikke indeholdt pietistiske salmer, med fx J. H. Schraders tønderske blev foreløbig ikke til noget; han fik vel 1737 et kgl. reskript til modarbejdelse af eksorcismen (djævlebesværgelsen) ved dåben, men hans udkast til en ny agende blev henlagt; senere blev det bearbejdet af Adam Struensee, men atter henlagt. Derimod udvirkede C. 1733 et reskript om ordningen af konfirmationen. Synoden 1737 vedtog Wohlgemeynte und herzliche Ansprache an sämmtliche Lehrer, et af C. og Schrader udarbejdet alvorligt hyrdebrev om præsternes liv og tjeneste; det blev udgivet med kgl. approbation og blev i lang tid udleveret til alle vordende præster. Efter kongens ordre indgav han 1738 beretning og forslag om skoleindretningen. For Holstens vedkommende blev hans vidtgående krav kun delvis gennemført 1745 og 1747; for Slesvig så man foreløbig bort fra en fælles ordning. Her spillede sprogspørgsmålet ind. I C.s baltiske hjemegn var tysk det selvfølgelige kultursprog, og samme indtryk havde han fået i Stockholm og Kbh. Ganske naturligt kunne han ikke yde det danske folkesprog retfærdighed. Anglermålet var for ham et forvirret dansk, og han fandt det naturligt at ingen præst eller lærer i Gottorp amt magtede dansk; dog så han det mislige i den plads tysk havde fået i nogle nordslesvigske kirker. Han ængstedes for den begyndende oplysningsfilosofi og døde med ordene: "Ved Korset er min Krone".

Familie

Forældre: håndværker Daniel Conrad C. (død 1695) og Elisabeth Minister. Gift 8.10.1713 i Stockholm med Maria Eleonora Kønig, født 7.1.1695 i Stockholm, død april 1778 i Altona, d. af købmand i Stockholm, senere kgl. svensk kommissær i Hamburg Henrich K. (1642-1720) og Helena Daurer (1653-1736).

Ikonografi

Maleri (Skt. Gertruds k. Stockholm).

Bibliografi

Kilder. Erik Pontoppidan: Annales ecclesiæ danicæ IV, 1752 140-44. Kirkehist. saml. 2.r. I, 1857-59 667f; sst. 3.r. VI, 1887-89 668f.

Lit. G. Langreuter: Bey dem Leich-Begängnisz des Herrn G. J. C. 1747, Altona, Flensburg 1749. S. C. Burchardi: Über Synoden, Oldenburg 1837 85f. C. F. Allen: Det danske sprogs hist. i Slesvig eller Sønderjylland I, 1857 179f. H. N. A. Jensen og A. L. J. Michelsen: Schlesw.-holst. Kirchengesch. IV, Kiel 1879 137f. L. N. Helveg: Den danske kirkes hist. efter reformationen, 2. udg. 1883 II 11f 68f 86f 129f. Schriften des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. l.r. II, Kiel 1902 284f 297; sst. VI, 1911 220-26 241 245f; sst. 2.r. IV, 1906-09 282-84 303 306-18 323-26 336 349f 357 404-06; sst. V, 1910-13 453f. Knud Heiberg i Kirkehist. saml. 5.r. II, 1903-05 614f; sst. III, 1905-07 438. J. Brodersen: Fra gamle dage, 1912 61-69 101f. Aage Dahl: Sønderjyllands bispehist., 1931 61f. H. Hejselbjerg Paulsen i Sønderjydske årbøger 1933 48f.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Hamburg
(da. Hamborg ), storby i Nordtyskland ved El ...Artikel i Den Store Danske
Quedlinburg
by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt i det frug ...Artikel i Den Store Danske
Struensee
tysk slægt, der kan føres tilbage til Christian ...Artikel i Den Store Danske
Stade
by i den tyske delstat Niedersachsen, 35 km vest ...Artikel i Den Store Danske
Leipzig
største by i den tyske delstat Sachsen; 539.3 ...Artikel i Den Store Danske
Korset
stjernebillede, se Sydkorset . Korset er også ...Artikel i Den Store Danske
Kovno
russisk navn for den litauiske by Kaunas . ...Artikel i Den Store Danske
Halle
industriby i den tyske delstat Sachsen-Anhalt ve ...Artikel i Den Store Danske
Bremen
storby i Nordvesttyskland ved floden Weser; 5 ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
VAmm
17/07/2011
  • Læst 579 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki