Dansk Biografisk Leksikon

H.P. Mollerup

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

H.P. Mollerup, Hans Peter Martin Mollerup,  17.6.1866-15.8.1929, præst. Født i Sjørslev, død på Frbg., begravet i KM. (Vestre). M. blev student 1885 fra Odense og cand.teol. 1892. Han var hjælpepræst hos pastor P. Krag ved Jacobskirken i Kbh. 1892-96, sømandspræst i Hull 1896-1900, res. kapellan ved Jacobskirken 1900-05 og sognepræst ved Frihavnskirken fra 1905 til få måneder før sin død. I England havde M. fået forbindelse med evangeliske kredse såvel i statskirken som navnlig i frikirkerne; denne åndelige påvirkning blev bestemmende for hele hans liv. I England så han slummissionen, tog del i de store vækkelsesmøder og fandt sammen med evangeliske kredse som var ude over alle denominationelle grænser. M. med sit frimodige initiativ blev derfor da han vendte tilbage til Kbh. den selvskrevne leder (sammen med A. Fibiger) af vækkelsesmøderne i koncertpalæet og Lørups ridehus (1905-07). 1912 stiftede han Kirkens korshær som skulle arbejde blandt de dårligst stillede og var dens leder til sin død. Han var 1895 (sammen med H. O. Lange) stifter af Blå kors i Danmark, ligeledes stifter af Blå kors hjemmet på Østerbro. Han var formand for den danske afdeling af Evangelisk alliance og bevarede stedse en broderlig forbindelse med frikirkefolket i Kbh. og over det hele land. Han var bestyrelsesmedlem i Kbh.s Indre mission og i Kbh.s kirkefond (hvis sekretær han var en tid) o.fl. Han oversatte adskillige af de mest populære engelske vækkelsessange.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Gelsted, provst Janus M. (1824-1900, gift 1. gang 1855 med Johanne Marie Høyer, 1830-60) og Anna Hagemann (1843-79). Gift 14.6.1893 i Randers med Amalie Louise Bruhn, født 18.3.1864 i Grenå, død 5.11.1928 i Kbh., d. af exam.jur., senere fjordinspektør, kammerassessor Heinrich B. (1825-1902) og Christine Christiane Ilsøe (1827-97). -Far til Helga M.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

A. Fibiger i Den indre missions tid. LXXVI, 1929 451f (optr. i forf.s Guds vandringsmænd, 1930 147-50). H. J. Mygind: H. P. M., Kirkens korshærs stifter, 1944. Kai Hammerich: Af mit livs drama, 1960. Marius Hansen: Ad mærkelige veje. Kirkens korshær gennem 50 år, 1962.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
sognepræst
i folkekirken en fastansat præst, der betjener et el ...Artikel i Den Store Danske
hjælpepræst
i folkekirken en præst, som uden eget embede udfører ...Artikel i Den Store Danske
Frihavnskirken
på Østerbro, Københavns Stift, bygget i 1905. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
HaKoch
18/07/2011
  • Læst 814 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki